Fremtidens myndighed

I fremtidens myndighed vil der være et større fokus på mere selvstemmelse, helhedspleje og at finde løsninger, der involverer fx. netværk, frivillige og civilsamfundet.

Vi skal være mere interesserede i borgers stemme, ønsker og behov, og der skal mere fokus på at hjælpe borgerne med at finde deres reelle behov og motivation.

Når myndighedsopgaven forandrer sig, så gør myndighedsrollen det også. Det kan mærkes i relationen til borgerne, pårørende og samarbejdspartnere, og det sætter nye krav til kommunikationen.  

Fra ansøgning - ydelse til behov - løsning

Systemet er i mange tilfælde bygget op om borgers ansøgning. De vil sige, at borger selv skal være klar over, hvad de søger. 

I fremtiden vil der være (endnu) mere fokus på at finde borgers behov frem for at fokusere udelukkende på, hvad borger har ansøgt om. Først når borgers reelle behov er afdækket, er det muligt at finde gode løsninger – også de løsninger, der involverer andre end kommunen.

 

 

Myndighed i nye balancer

Med den nye organisering er der ikke tale om en afskaffelse af myndighed, men nærmere en myndighed i nye balancer. Når myndighedsopgaven forandrer sig, så gør også myndighedsrollerne det også. Det samme gør relationen og kommunikationen til borger, pårørende og samarbejdspartnere. 

Der skal skrues ned for nogle typer af opgaver og færdigheder, mens der skrues op for andre. Det kan til tider være en svær balancegang, men ikke desto mindre er den helt central for at lykkes med myndighedsopgaven.

Ældrereformen og tidens store fokus på inddragelse, selvbestemmelse og autonomi stiller nye krav til de samtaler, der er i mødet mellem kommune, borger og netværk. Det kalder på samtaler, der kan undersøge og udfolde borgerens inderside: prioriteringer, ønsker, behov, erfaringer, bekymringer, håb og alt det, der eksisterer i et menneskeliv. Og som har en betydning for, hvordan den gode løsning ser ud. Det kalder på, at den professionelle i sin kommunikation både kan spørge ind til og udfolde borgerens inderside, afstemme forståelse og forventninger og samtidig skabe nogle trygge rammer.

Seks spørgsmål der klæder jer på til at komme igennem forandringen

  • Hvor bliver de andre opgaver, der hører til visitationen af?
  • Styringsdelen: hvordan styrer vi det her? Førhen var der rammer, regler og kvalitetsstandarder, så hvad gør vi nu?
  • Der vil være mere samarbejde på tværs. Hvilke udfordringer giver det, og hvordan kan vi forebygge dem?
  • Hvordan leder vi opad og sikrer en tæt dialog med det politiske, så lokalpolitikerne bakker os op i den nye håndtering?
  • Hvilke behov for kompetenceløft er der i gruppen og ledelsen?
  • Hvordan skal vi følge op? 
  • Hvordan pakker vi de nye rummelighedspakker ud? Hvordan understøtter vi arbejdet med pakkerne fra hele vejen fra bevillingen til udførslen? 

Sådan ser vi visitators rolle

De nye rummelighedspakker skal pakkes ud. Der er et stort arbejde mellem bevilling af pakken og udførslen. Hvordan arbejder man som myndighed fra pakken bliver visiteret til den bliver leveret? 

Vi ser visitators rolle kan spille ind sådan her: 

Visitator skal tættere på grupperne og være “supervisor”. De er stadig dem, der møder borger først. De har en snak om pakken, hvad har tankerne været, hvad kunne mulighederne være og herefter en dialog med medarbejderne, om hvordan det kunne se ud i praksis. Visitatorerne besidder en høj faglighed og stor viden om kommunens tilbud, som de kan bruge på en anden måde, end de har gjort før. 

Visitatorerne har en høj faglighed og stor viden om kommunens tilbud, som de kan bruge på en anden måde, end de har gjort før. Når de konstaterer, at borgerne er i målgruppen og visiterer dem ind i 83, hvordan hjælper de medarbejderne bedst, så den viden ikke går tabt? 

Hvordan arbejder vi hele tiden med borgers progression? Selvom borgerne er selvbestemmende, er målet stadig at de skal kunne klare sig selv. Derfor skal vi have et blik for, hvordan vi kan arbejde med borger progression. Visitator kan agere som coach eller supervisor ift. at hjælpe borger mod det rehabiliterende. Visitator skal lave et overordnet mål i pakken, og det er nødt til at blive pakket ud. 

Kontakt os

Vi skræddersyr gerne et forløb, der passer til jer. Kontakt vores partner Karin for at høre om mulighederne.