Ledelse og organisering
Når der skal skabes forandringer i organisationen, har ledelsen en vigtig rolle. Man når ikke i mål ved udelukkende at lave en ny organisering, det kræver også ledelsesmæssig opbakning og støtte til at navigere gennem forandringsprocessen.
Med nye strukturer, rammer og arbejdsgange følger der ofte en række udfordringer, og en solid ledelsesstrategi kan være afgørende for at skabe den ønskede effekt.
En ny organisering skal understøtte de vigtigste værdier her og nu
Når man står over for en udfordring i organisationen, kan man forlade sig på tanken om, at man kan organisere sig ud udfordringen. Men en ny eller forbedret organisering kan sjældent stå alene. Organiseringen er dog en vigtig ramme, og den kan understøtte den bevægelse eller forandring, man arbejder hen imod. Hvis ikke det lykkes at skabe tydelighed omkring, hvordan omorganiseringen kan understøtte den ønskede retning, kan det være svært at skabe følgeskab til omorganiseringen, og det kan worst case ende i en af disse scenarier:
- Man får slet ikke løst den udfordring, som var målet. En ny organisering udspringer ofte fra en intention om at skabe en forbedring på borgerniveau, lederniveau, medarbejderniveau eller organisatorisk niveau. Måske var målet at skabe mere tværgående samarbejde, og for at nå det, bliver der justeret på struktur og rammer, men adfærden forbliver det samme, og man fortsætter med at gøre, som man plejer.
- Den nye organisering giver ikke mening for medarbejderne. Hvis medarbejderne ikke bliver involveret i processen, så kan man risikere, at de ikke kan se formålet med de nye strukturer, og det virker måske endda meningsløst. Det kan give en passiv adfærd eller en dekobling. Måske snakken lyder noget lidt henad: ”Jaja, nu kommer der en ny chef, der har fundet en ny måde at organisere på. Det går nok over igen”. Hvis ikke medarbejderne også kan se meningen, så kan lederne stå alene uden følgeskab og opbakning
- Produktionstab og ressourcetab. man kommer bagud med opgaver, fordi der bliver brugt tid og energi på at finde ud af den nye måde at organisere sig på. Man kommer til at bruge for mange ressourcer uden at det giver en reel værdi. Energien bliver brugt på interne processer, og det kan i sidste ende påvirke overskuddet til kerneopgaven negativt.
For at sikre at organisering får den ønskede effekt tilrettelægger vi en proces, der sikre at organiseringen understøtter det der er væsentligst at lykkes med i organisationen lige nu. Vi arbejder med de styrende værdier for organiseringen.
Når organiseringen har den modsatte effekt
En ny organisering udspringer ofte fra en intention om at skabe en forbedring på borgerniveau, lederniveau, medarbejderniveau eller organisatorisk niveau. Hvis organiseringen ikke lykkes med at ændre adfærd i praksis, kan processen dog ende med at have den modsatte effekt end intentionen, og det kan lede til:
- Produktionstab: man kommer bagud med opgaver, fordi der bliver brugt tid og energi på at finde ud af den nye måde at organisere sig på.
- Ressourcetab: man kommer til at bruge for mange ressourer uden at det giver en reel værdi.
- Energien bliver brugt på interne processer, og det kan påvirke samarbejdet med borgerne negativt.
Ledelsen har en central rolle
Ledelsesopgaven og tilgangen til ledelse er afgørende for at lykkes med at skabe forandringer i organisationen. Det kræver en tydelighed på, hvilken bevægelse man ønsker i organisationen, og hvordan ledelsen og organiseringen kan understøtte den.
Det er ledelse af helhed og sammenhæng, der fører til, at borgeren faktisk mærker helhed og sammenhæng i mødet med kommunen.
Når målet er at skabe en effekt for borgeren og organisationen, har ledelsen en helt central rolle. Ved at fokusere på ledelsesgreb, -roller og -opgaver kan vi sikre, at organisationen og dens borgere oplever en forandring, der kan mærkes ude i praksis.
Hvis der skal skabes effekt for borgeren og organisationen, så er man nødt til at tage fat i ledelsesdelen også. Det kræver en bevidsthed om, hvilken ledelsesopgave og hvilke ledelsesroller, der kommer i spil.
Det er en ledelsesopgave at få de fire niveauer til at hænge sammen qua ledelsesopgaven. Ledelsesgreb, ledelsesroller, ledelsesopgaven, ledelsessamarbejdet
Koblingen af flere perspektiver
At flytte organisationsdiagrammerne rundt er ikke det, der skaber effekt. Den reelle effekt af forandringen indtræder, når der er en tydelig kobling af de strategiske mål på papiret og processen i praksis.
Den forandring der ligger i at skulle ændre i en organisering og måske også ændre i et mindset, og den måde vi løser opgaverne på – hvordan kan det gøres på en god måde, hvor medarbejderne også bliver involveret og arbejder hen mod målet?
Der skal også være blik for fagligheden og opgaveløsningen. Hvis I vil skabe udvikling og forandring i medarbejdernes opgaveløsning, skal I være klædt på til det.
Organisatorisk handler det om at sætte sig konkrete mål. I kan eksempelvis stille hinanden spørgsmålene: Hvilken forandring vil vi se? Hvordan skal fremtiden se ud? Hvordan bliver det tydeligt om vi lykkes eller ej? Det kan også kobles til borgermålene og den effekt, I vil se i et borgerperspektiv. Hvad er det I ønsker, der skal ske? Er det eksempelvis mere tillid i samarbejdet, øget selvbestemmelse eller noget tredje?
Koblingen til kommunens vision og herunder de strategier, politikker og tendenser, der rører sig hos jer. Undgå at arbejde i forskellige retninger, og sikr en tydelig rød tråd mellem de indsatser, der sættes i gang.
Sådan arbejder vi med det
En helhedsorienteret tilgang
Vores tilgang til forandring er helhedsorienteret, hvor vi integrerer både det organitoriske, det ledelsesmæssige, medarbejderne og borgerne. Vi har blik for alle fire perspektiver, og når vi tilrettelægger et forløb, så insisterer vi på, at de skal hænge sammen.
Praksiserfaring og teoretisk fundament
Med mange års erfaring i det offentlige system, har vi solid praksiserfaring, og vi har set hvad der skal til for at lykkes, samtidig med vi forstår, hvorfor det kan være en udfordrende proces. I får også gavn af vores solide teoretiske fundament, og fordi vi har viden om og indsigt i, hvad det kræver at lykkes med forandringsprocesser, kan vi udfordre jer og guide jer.
Skræddersyet forløb
Hos os får I ikke et one size fits all koncept, der tager udgangspunkt i en særlig model eller teori. I stedet tager vi udgangspunkt i jeres konkrete kontekst og undersøger, hvad behovet er lige præcis dér. Vi skræddersyr et forløb i tæt samarbejde med jer, der passer til jeres unikke kontekst og jeres mål og visioner.
Book en uforpligtende samtale
Vil I vide mere, er I velkomne til at kontakte vores chefkonsulent Rikke, der gerne vil tage en uforpligtende samtale med jer om mulighederne. Skriv til Rikke via hendes oplysninger eller formularen herunder: