Ny ældrelov
Ældrereform er en realitet, og den sætter et fokus på selvbestemmelse, kontinuitet, helhedspleje, flere valgmuligheder, frisættelse, mindre kontrol og mere tillid.
Styringstilgangen ændres fra at styre efter standarder og kontrol til i stedet at styre efter kvalitet, klare mål og værdier.
Rammesætning af selvbestemmelse
Selvbestemmelse er en af kerneværdierne i Ældrereformen. Der er ikke i ældrereformen fastgjort, hvad selvbestemmelse dækker over, men formålet er klart og det er, at den enkelte ældre skal kunne træffe egne beslutninger, vælge hvad man vil og hvornår man vil – også når man er afhængig af andres hjælp.
I Substans, forstår vi individuel selvbestemmelse som at træffe valg og beslutninger der vedrører os selv og hvor vores beslutninger ikke er under pres eller kontrol fra andre. Selvbestemmelse er selvfølgelig afgrænset af lovgivningen.
Forandringer begrundet i ældrereformen og den kommende ældrelov
Vi ser et stærkt ønske fra politikerne om at gå fra en stram styring (klassisk BUM) til en dagsorden med mere frisættelse, selvbestemmelse og tillid.
Forandringerne betyder bl.a.:
Borgerne: Borgerne får i højere grad mulighed for at bestemme over, hvordan deres dagligdag skal se ud. De kan nu forholde sig til, hvad de har brug for, og hvad de har lyst til. For nogle borgere er der stor tilfredshed med den hjælp de modtager og de ønsker det ikke anderledes. For andre kan det betyde en frihed til at få dækket andre behov end de gængse indsatser som praktiske hjælp og pleje.
Pårørende: Pårørende spiller ofte en vigtig rolle i mange ældres liv. De bør derfor i højere grad ses som en ressource til at skabe klarhed om de ældres ønsker og behov og i den løbende planlægning af hjælp og pleje.
Derfor er der en klar forventning om at etablere et samarbejde med pårørende i forbindelse med tildeling og udførelse af hjælp, i det omfang både den ældre og de pårørende ønsker det.
Civilsamfundet: Lokal og civilsamfundet er et vigtigt element i at øge kvaliteten i løsninger og styrke en forebyggende tilgang til ældreplejen. Der er fokus på et tæt samspil mellem borgere, pårørende, medarbejdere og civilsamfundet. Samspillet skal naturligvis altid ske med respekt for den ældres ønsker og behov.
Når medarbejderne arbejder med den ældres mål, bør det også være et fokus at gøre aktørerne omkring borger til en del af målet. Det kræver en nysgerrighed på, hvordan vi opretter andre fællesskaber, end dem vi kender, hvordan vi aktivt tager ansvar for hinanden og hvordan vi arbejder med at inddrage civilsamfundet i løsningerne.
Medarbejdere i hjemmeplejen: Medarbejderne skal være med til at sikre en helhedspleje og borgernær visitation. Det forudsætter kontinuitet, fleksibilitet og koordinering.
Bevægelsen går mod mere tillid til den enkelte medarbejder, hvor den enkelte får flere muligheder i samspillet med borger, og samtidig et større ansvar i forhold til at undersøge, hvad den enkelte borgers ønsker og behov til dagen er. Det kræver, at vi er klare på hvilken værdi vi skaber, kommunikative kompetencer og en tillidsfuld relation.
Teamets trivsel: En organisering med fokus på helhedspleje sætter krav til teamet og medarbejderne. Man kan med fordel have værdiskabelse, psykologisk tryghed, teamkontrakter, mødeledelse, trivsel og meget mere på dagsorden.
Lederne: Lederne skal støtte medarbejderne til at tage ansvar ind i det større handlerum de får. Lederne skal sikre, at de små faste teams fungerer, har psykologisk tryghed, at der pga. rummelighedspakker ikke sker en ulige behandling af borgerne og forhindre forråelse.
Det kræver tæt ledelse og opfølgning, samtidig med at lederen skal trække sig fra mange beslutninger og lade medarbejderne træffe dem selv. Lederen skal gå fra at være instruerende til at være faciliterende.
Økonomien: Økonomien kan være en bekymring ved de nye rummelighedspakker. For hvordan styrer vi økonomien når tillid og fleksibilitet er nye evalueringsstørrelser? Det kræver, at medarbejdere og ledere bliver klædt på og får forståelse af opgaven om øget inddragelse af borgere, netværk og civilsamfundet.
Politikerne: Ved større forandringer er det ikke uvant, at der er lidt opstartsvanskeligheder, og at det i en periode kan give flere klager, end man er vant til. Med ældrereformens løfte om mindre dokumentation er der brug for mere tillid, og det er centralt med et godt samarbejde med det lokalpolitiske landskab, og at politikerne bakker op om de nye tiltag. Det kræver, at man fra start har politikerne med sig og en bred accept af, at der kan ske fejl undervejs.
Det kræver det for at lykkes
Tilliden til kommunen styrkes gennem gennemsigtighed, borgerinddragelse i alle sagsbehandlingstrin, ved udførelse af hjælpen og tydelig sammenhæng i forløbet. Men hvordan lykkes vi det med i praksis? Det kræver ofte både kulturændring og kompetenceudvikling på flere niveauer:
Organisering
Med helhedspleje på dagsordenen følger en organiseringsopgave. Den kan f.eks. handle om at få etableret faste team.
For at lykkes med organiseringen skal det afklares, hvem der har andel i de faste teams. Hvor er sygeplejen, myndighed, bostøtte m.fl.?
For at lykkes med teamet kræves der en tydelig teamkontrakt og et fokus på at skabe et psykologisk trygt rum, hvor vi sikrer, at vi undgår fortielse og ulighed i behandlingen af borgerne. Den psykologiske tryghed skaber også grundlag til at forebygge konflikter og samarbejdsvanskeligheder i teamet.
Finde borgers ønsker til dagen
Helhedsplejen tager fælles afsæt i borgers mål. For at kunne arbejde frem mod de rigtige mål, skal vi have adgang til borgers ønsker. Hvordan arbejder vi med at finde den og hvordan arbejder vi med at involvere pårørende og civilsamfundet i løsningerne?
Faciliterende ledelse
Lederne skal skabe et miljø, hvor medarbejderne føler sig støttede, engagerede og bemyndigede til at tage ansvar og træffe beslutninger.
Det stiller store krav til lederen om bl.a. tydelig kommunikation og aktiv lytning, tillid i form af delegering til medarbejderne og støtte men uden at fikse, skabelse af psykologisk tryghed, fokus på tæt samarbejde i teamet, fokus på udvikling og kontinuerlig læring af fejl og succeser, tæt opfølgning med feedback, og løbende justeringer når behovet tilsiger det samt give inspiration og motivation ud fra en klar vision.
Sådan kan vi hjælpe
Vi laver individuelle skræddersyede udviklingsforløb, der tager udgangspunkt i jeres praksis, kontekst og vision.
Vi har mange års erfaring med at arbejde med forandringsprojekter i kommunerne – og vi har været en del af mange projekter, både som eksterne og interne. Vi kender konteksten i kommunen, og den viden bruger vi til at understøtte forandringer, der giver en reel værdi.
Som samarbejdspartnere er vi inddragende og fleksible, og vi ønsker at gøre en forskel hos medarbejderne, lederne og jeres møde med borgerne og samarbejdspartnere.
Vi byder ind med:
- En stor erfaring med at arbejde med helhedspleje, skabe sammenhængende forløb og etablere faste teams.
- Vi arbejder på alle niveauerne i organisationen, og vi kender til de snitflader, der er. Sagt med andre ord: vi har kendskab til både borgerne, kollagerne, ledelsen og systemet.
- En stor teoretisk viden inden for både det juridiske, det relationelle og det organisatoriske som vi bruger til at guide jer igennem alle aspekter af forandringen.
