Gå-hjem-møder

Efter sommerferien lancerer vi et nyt gå-hjem-mødekoncept

Med gå-hjem-møderne ønsker vi at skabe et fagligt rum, hvor ledere og medarbejdere på myndighedsområdet kan mødes om de dilemmaer, bevægelser og spørgsmål, der fylder i praksis lige nu. Et sted med plads til både inspiration, refleksion og ærlig dialog på tværs af kommuner og erfaringer.

 

Hvad kan jeg forvente? 

Hvert gå-hjem-møde tager afsæt i et aktuelt tema, som vi oplever fylder i kommunernes hverdag – og kobler praksisnære cases med fælles drøftelser om, hvad udviklingen kalder på i rollen som myndighedsmedarbejder og leder.

Det første tema er: Myndighedsrollen i forandring

Her sætter vi fokus på nogle af de tendenser, vi ser i kommunernes arbejde med at omsætte myndighedsopgaven i praksis – særligt i lyset af reformernes fokus på:

💬 Samarbejde med civilsamfund og pårørende
💬 Borgerens selvbestemmelse
💬 Tillid og tværfagligt samarbejde

Vi deler konkrete cases fra kommuner, der arbejder på forskellige måder med udviklingen af myndighedsrollen, og vi åbner samtidig for fælles refleksion, dialog og erfaringsudveksling om, hvad fremtidens myndighedsrolle kalder på.

Praktik

Gå-hjem-møderne finder sted:

📍 Aarhus – 26. august kl. 14.30-16.00
📍 København – 27. august kl. 14.30-16.00

Det bliver 1,5 time med faglige perspektiver, praksisnære erfaringer og gode drøftelser med andre, der står midt i de samme forandring.

💌 Tilmelding sker på mail til louise@substans-konsulenthus.dk
Psst… Det er ganske gratis 😊