Hold 2032

Myndighedsrollen i et kommunikativt perspektiv


Datoer

Modul 1: 8.-9. september 2020

Modul 2: 20.-22. oktober 2020

Modul 3: 11. november 2020

Tilmelding er bindende


Kontakt

Kursusadministration
adm@substans-konsulenthus.dk
+45 4279 2660


Pris

DKK 12.370,-
ex. moms

Efteruddannelse

Myndighedsrollen bevæger sig i retning mod mere faciliterende karakter, hvor den professionelle skal kunne navigere i et spændingsfelt mellem rådgivning og vejledning, motivation og rehabilitering, serviceniveau og lovgivning. Det stiller krav til den professionelles kommunikative færdigheder. Myndighedsrollen i et kommunikativt perspektiv er Substans' kommunikationstræningsforløb til myndighedsprofessionelle.
  • Hvordan håndterer myndighedspersonen den asymmetriske magtrelation, der kræver dialogisk motivationsarbejde det ene øjeblik og afgørelse det næste?
  • Hvordan håndterer myndighedspersonen svære, konfliktfyldte samtaler med borgere og pårørende, og i hvilke situationer er det meningsfuldt at forhandle?
  • Hvordan kan myndighedspersonen arbejde med borgerens motivation og behov i et handlefelt, der ofte udfordres af lovgivning og serviceniveau?
  • Hvordan kan den professionelle stille meningsfulde spørgsmål, der både sikrer den tilstrækkelige oplysning for myndigheden, men som også imødekommer hensynet til den enkelte borger og de pårørende?
  • Og hvordan påvirker den ændrede myndighedsrolle og -opgave samarbejdet med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere?

Stiller du dig selv nogle af ovenstående spørgsmål, kan overbygningen ’Myndighedsrollen i et kommunikativt perspektiv’ give dig svarene.

Det får du ud af uddannelsen:

Formålet er at styrke deltagernes kommunikative kompetencer i mødet med borgere, kollegaer og med tværfaglige samarbejdspartnere, så de bedre kan:

  • håndtere dilemmaer, konflikter og pres fra forskellige sider og samtidig overholde og håndtere lovgivningen.
  • møde borgeren, der hvor han/hun er og dermed træffe gode og rigtige afgørelser i borgerens sag.
  • finde borgerens motivation og forhandle med såvel borger, pårørende som samarbejdsparter, så det rehabiliterende sigte kan lykkes i praksis.
  • styre og lede samtalerne med borgerne, pårørende og samarbejdspartnere, så de er meningsfulde og skaber fremdrift.
  • styrke kommunikation og samarbejdet omkring borgerne, så der skabes gode helhedsorienterede løsninger.

 

Det indeholder uddannelsen:

Undervisningen er tilrettelagt med seks undervisningsdage og to obligatoriske træningsopgaver hjemme i kommunen. Undervisningen er sammensat af teoretiske oplæg, arbejde med egne cases og kommunikationstræning med videobaseret feedback på iscenesatte situationer og ’real life’ borgersamtaler. Træning i praksis og personlig feedback på video fra en ægte borgersamtale.

Som en ganske særlig og vigtig del af undervisningen skal hver deltager video- eller lydoptage en borgersamtale. Her tager vi træningen ud af undervisningslokalet og lader den nye viden og kommunikative kompetencer belyse myndighedspersonens egen praksis. På den måde adskiller vi os fra traditionel kommunikationstræning, der ofte tager udgangspunkt i opstillede rammer. Optagelsen gennemgås af en underviser på forløbet, der i en personlig feedbacksamtale drøfter deltagerens personlige kommunikationsmønstre og fremtrædende roller i samtalen. Deltageren får en personlig læringsplan med sig, som bruges til at fastholde læring hjemme i praksis – eventuelt i MUS. Uddannelsesforløbet vægter samspillet mellem teori og deltagernes, såvel som undervisernes, praksiserfaringer. På den måde får deltagerne mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, der er genkendelige og anvendelige for deltagerne i praksis.

 

Tilvalg af diplommodul

Vi samarbejder med Københavns Professionshøjskole. Opfylder du optagelseskravene kan du vælge at tage et diplommodul fra Den sociale diplomuddannelse, ”Teorier og modeller for kommunikation”, 10 ECTS (læs mere her).

Du følger undervisningsdagene hos Substans, som uanset diplommodul eller ej, er tilrettelagt på diplomniveau, og du afslutter ved at skrive en diplomopgave, som består af en 10 siders skriftlig eksamensopgave. Substans giver vejledning til opgaven, og opgaven rettes ved censur fra Københavns Professionshøjskolen og bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Diplommodulet kræver en merudgift til Københavns Professionshøjskole på 5940,– (Pris gældende efter 1. august 2019).

Tilmelding



Tilmelding til Hold 2032