Modul 1: 19.-21. september 2023
Modul 2: 10.-12. oktober 2023
Tilmelding er bindende
Kursusadministration
adm@substans-konsulenthus.dk
+45 23 10 24 17
DKK 12.650,-
ex. moms
Rehabilitering og en sammenhængende sagsbehandling kræver øget fokus på samarbejde og koordinering. Det gælder ikke kun for de professionelle, borgere og pårørende, men også på tværs af sektorer og mellem de forskellige enheder i den kommunale organisation. Alle led i den kommunale organisation skal bidrage til at motivere og styrke borgerne til at mestre deres liv med sygdomme og funktionsnedsættelse. Det stiller krav til de professionelle om fælles forståelse af roller, opgaver og begreber som eksempelvis relationel koordinering, fælles afgørelse og god samarbejdskultur. På overbygningen ’Koordinerede social- og sundhedsindsatser i borgerforløb’ får du som myndighedsperson kompetencer til at koordinere sammenhæng og helhed, så borgerne sikres effektfulde og meningsfulde forløb.
Du har konkret udviklet kompetencer til at:
Overbygningen tilrettelægges som et modul over seks dage. På uddannelsen bliver deltagerne præsenteret for teori, undersøgelser og erfaringer omkring:
Faglighed og identitet i myndighedsrollen:
> Rammerne for og udviklingen i myndighedsfunktionen og -opgaven.
> Myndighedsrollen set i et politologisk og styringsmæssigt perspektiv – fra en opdelt til en samarbejdende BUM.
Udfordringer i myndighedsfunktionen:
> Balancering af til tider modsatrettede krav omkring helhedstænkning og borgerinddragelse samtidig med krav om overholdelse af rammer fra serviceniveauer og lovgivningen.
> Jura og kompleksitet i sagsbehandling – kompetencebegrebet, retsprincipper og helhed for de svageste borgere.
> Koordinering i rehabilitering og komplekse borgerforløb, hvor der tages hensyn til såvel borgers behov, faglige vurderinger som krav om effektivitet og økonomi.
> Tværfagligt samarbejde og relationel koordinering på tværs af budgetter og organisatoriske skel.
High performance teams, teamkultur og kommunikation i teamet, så der sikres læring og ensartet serviceniveau.
Uddannelsen er målrettet medarbejdere, der har års erfaring med myndighedsfunktionen på det sociale- og sundhedsfaglige område, og som ønsker efteruddannelse eller en formelt kvalificerende uddannelse med netop fokus på helhed og sammenhæng.
Som myndighedspersoner forstås f.eks. visitatorer, sagsbehandlende terapeuter og øvrige medarbejdere, der dagligt træffer afgørelser indenfor sociallovgivningen. Uddannelsen foregår på diplomniveau og har derfor et mere teoretisk udgangspunkt end basisuddannelsen (tidligere kaldt trin 1). Dog vil underviserne sørge for, at den præsenterede teori hele tiden knyttes til praksis.
Overbygningen ‘Koordinerede sundhedsindsatser i borgerforløb‘ stemmer overens med læringsmål og indhold i “Modul Rs31: Sundhedsindsatser og -begreber i praksis” under Den sundhedsfaglige Diplomuddannelse og svarer til 10 ECTS. Diplommodulet koster 6.900 pr. studerende (Pris pr. 1. januar 2021).
Du følger undervisningsdagene hos Substans, som uanset diplommodul eller ej, er tilrettelagt på diplomniveau, og du afslutter ved at skrive en diplomopgave.
Den skriftlige opgave skal have et omfang på maksimum 10 normalsider – der er ikke et mundtligt forsvar. Tidsfristen på opgaveaflevering er ca. 4 uger efter sidste undervisningsdag. Københavns Professionshøjskole står for vejledning i forbindelse med den skriftlige opgave.