Recovery-orienteret rehabilitering

Recovery-orienteret rehabilitering er den samlede faglige betegnelse for, hvordan vi lykkes med at støtte borgere i at finde håb og evner til at mestre eget liv.

Recovery er ét begreb, og rehabilitering er et andet begreb. De er begge optagede af at støtte mennesker, der oplever helbredsmæssige udfordringer. Recovery begrebet er optaget af at forstå fra menneskets eget unikke ståsted, hvor rehabiliteringsbegrebet dækker over at anvende fagligt vidensbaseret indsigt og metode.

Det kan være svært at lykkes med revocery-orienteret rehabilitering

Recovery-orienteret rehabilitering fylder på dagsordenen i de fleste kommuner. Det er vigtigt for at give mennesker de samme muligheder.. Hvis ikke vi lykkes med det rehabiliterende, vil langt færre kunne være i eget hjem, gennemføre en uddannelse eller deltage i samfundet. Recovery-orienteret rehabilitering tilbyder et vidensbaseret, fagligt sprog for hvordan vi lykkes med at støtte mennesker på socialområdet. 

Men selvom det er vigtigt at arbejde med revocery-orienteret rehabilitering, kan det være svært i praksis.  Mange kommuner bøvler med at finde balancen i at lade den enkelte være ekspert og kaptajn i eget liv og få støtte og behandling fra fagprofessionelle. 

Det kan eksempelvis være: 

  • Når vi som system møder et menneske, der kan have behov for hjælp, så kan vi komme til at møde det med vores faglige vurderinger og screeninger og have fokus på at udrede ift. nogle kasser vi på forhånd har, for hvad man kan få og hvad man kan fejle.

  • Derfor kræver det et mindsetskifte og en vaneændring at møde mennesket med nysgerrighed, forståelse og handlekraft i forhold til det, der for lige præcis dét menneske virker meningsfuldt.

  • Det kan være svært at finde balancen i, hvem der går forrest. Hvornår har den enkelte intiativ, og hvornår er der behov for at andre tager initiativ? Det handler om at finde balancen mellem at have en parathed og nogle gode tilbudsløsninger, men samtidig en åbenhed over for individuelle behov.

Videns- og praksiskurser i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen

Intro til videnskurserne

Vil I blive endnu bedre til at hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder? I samarbejde med Social- og Boligstyrelsen udbyder vi videns- og praksiskurser for ledere og medarbejdere, der ønsker at øge deres kompetencer og udvikle deres praksis inden for recovery-orienteret rehabilitering. Se alle videns- og praksiskurserne herunder. 

Vil du vide mere om recovery-orienteret rehabilitering?

Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Tag kontakt til vores chefkonsulent Christian, hvis du ønsker en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer.