Sammenhængende borgerforløb
De borgere, som vi prøver at hjælpe, kan have sammenfattede udfordringer, der spænder ben for, at man kan have et liv med job, uddannelse, en meningsfuld hverdag. Det kan blive en jungle at få hjælp til de sammensatte udfordringer, fordi det. Griber ind i mange adskilte lovgivninger, professionelt, systemer, budgetter i region og kommune. Borgerens ressourcer bliver brugt på at navigere i junglen og ikke på at komme videre og få det bedre.
Nogle af de mest udsatte mennesker, er nogle af dem, der møder den største jungle.
Borgeren er I midten. Hvordan skaber vi helhed og sammenhæng i det forløb, som handler om borgeren?
Det handler om borgerne.
Det skal vi, fordi det er for dyrt, hvis ikke gør. Vi får lavet dobbeltindsatser, arbejde ikke på tværs, forskellige fagligheder løser forskellige opgaver.
Der er mange penge at finde i helhed og sammenhæng. Hvis vi kigger i hjemmeplejegrupperne er der mange penge at finde, hvis man kiggede borgerforløbene igennem og fandt ud, af hvem der kom i hjemmet. Det er helhed for borgeren og gavnligt for økonomi.
Der er lang vej før man behøver skrue ned for kvaliteten, hvis man kiggede på helhed og sammenhæng.
Spørgsmål til at tjekke, om I lykkes med at skabe sammenhængende borgerforløb
Helhed og sammenhæng i flere lag. Man kan starte i det små og tage sin egen afdeling. Det kan også være tværfagligt samarbejde i team. tværfagligt i kommunen på eks. Voksenområdet, ungeområdet.
Indvending: det kan ikke lade sig gøre. Man tror man gør det, men når man laver en analyse af hvordan vi arbejder, så dukker det tydeligt op, hvad der at tage fat i. I virkeligheden: mange uenigheder om hvad vi mener, når vi snakker helhed og sammenhæng.
- Arbejder I med helhed og sammenhæng?
- Arbejder I med ét mål for borgers forløb?
- Har I tænkt på, hvordan pårørende og civilsamfundet er en aktiv del?
Udfordringer
Arbejdet med at skabe sammenhængende borgerforløb kaster mange udfordringer af os.
- Kommunerne lykkes ikke, fordi: der er mange modstridende interesser på spil, de er forankret i lovgivningen (nogen skal lykkes med at forbedre arbejdsevne, andre med at skabe barnets tarv, nogen skal skabe læring, nogen øge funktionsevnen i eget hjem). Sendt i byen med lovgivningsmæssige forskellige intetioner på borgerens vegne. modstridende interesser i forhold til budgetter (sundhedsmæssigt, beskæftigelsesmæssigt – hvem skal betale?)
Hvem er det så, der skal bruge tid på opgaven personalemæssigt? ift. sagsbehandling og selve hjælpen.
- Det er et koncernproblem og ikke et afdelingsproblem. det kræver en koncernledet udviklingsinitiativ (de fleste kommuner har ikke en udviklingsafdeling, der griber på tværs af afdelingen).
- At holde fokus på borgerforløbet, fordi struktur, organisationer og fagligheder er siloopdelt. Hvordan får vi borgeren meget mere i tale? Mere end én borger og én plan, men at se på menensket der har brug for hjælp. Hvordan kigger vi på borgeren som et helt menneske?
- Det er firkantet at skrive det ned på en plan, og tro at det hele lykkes. Det er også hvordan man arbejder med én plan. Vi kan godt konstruere noget og konstruere mødet, men hvis vi stadig gør det samme, så sker der ikke noget.
- Hvordan får vi bragt pårørende og civilsamfundet ind i det sammenhængende borgerforløb, det er ikke kun kommunen. Når der kommer en borger med en opgave, skal vi ikke automatisk tænke, hvordan kommunen kan løse det. Samspil ml. Kommune, borger, pårørende, civilsamfund, andre nære – hvordan skaber vi en løsning for borgeren i en kontekst?
Derefter kommer mødestruktureren, ledelse osv.
Konsekvenser
Borgerne kommer til at være langtidsledig, længere tid på kontanthjælp uden at blive udredt (er det diabetes eller alkohol eller at vi ikke har fundet den rigtige praktikplads?) lange forløb på ledighed og under udredning/adklaring.
Forløb der ikke støtter. Hinanden/modarbejder hinanden.
Større risiko for konflikter. Fører til mistillid. Borgeren er utryg ved, om de professionelle vil det samme. “Skal jeg sige noget et sted og noget andet et andet sted?”
Dobbeltarbejde og parallelt arbejde. Spørger om det samme fra forskellige vinkler og sætter ting i gang. Bruger dobbelt ressourcer.
Utilfredsstillende at de til trods for at have løst opgaven ikke har løst problemet (for medarbejderne)
Derfor os
Vi adskiller os ved at gå endnu tættere på prakis. og så det vi har arbejdet med ift. styrelsen med helhed og sammenhæng. Én plan, mødestruktur osv.Som system prøver vi at gøre noget ved det. Det har både en styrings/ledelsesmæssig vinkel og en organisatorisk vinkel og en faglig vinkel og en kulturel vinkel. Fire felter som vi arbejder med i substans. Både som udviklingsforløb eller med ledere/medarbejdere.
styringsmæssige: det handler om at vi som kommune og organisationer skal kunne lede på tværs af afdelinger. På tværs af budgetter, fagligheder. Så vi ikke suboptimerer, men vi opnår det, der er mest mulig til gavn for borgeren.
organisatorisk: det handler om at vi finder struktur, så man kan hjælpe os til, at vi kan mødes med hinanden og træffe beslutninger + involvere borger og borgers netværk. Så det ikke er ad hoc og tilfældigt, men det har grønt lys på cykelstien.
Faglig: det handler om at kunne inddrage borgerne og forskellige professionelle parter i at sammensætte en sammenhængende plan, der tager afsæt i borgers håb, ønsker og drømme. At kunne lede et samskabende netværksmøde med de forskellige perspektiver om bord og kunne lede et samspil omkring løsninger. Og kunne inddrage borger og gøre borger til kaptajn.
Kulturel: vi er optagede af at spille hinanden gode fremfor bare selv at lykkes. Og det kalder man relationel kapacitet (dansk forskningsbaseret begreb). Handler om at vi skaber løsninger i et netværk, hvor vi har viden om hinanden og respekt for hinanden, og vi er optagede af at løse problemet og ikke skubbe problemet til hinanden. Vi har indsigt i, hvad de andre kan.
- Tilføj et punkt her
- Tilføj et punkt her
- Tilføj et punkt her
Har du et spørgsmål?
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
