Sagsbehandlingsreglerne
God sagsbehandling kræver, at sagsbehandlings-reglerne bliver overholdt. Hvis reglerne ikke bliver fulgt, risikerer vi, at Ankestyrelsen enten hjemviser eller erklærer afgørelsen ugyldig, hvilket er både tidskrævende for borgeren og ressourcetungt for kommunen.
På denne temadag ser vi nærmere på, hvordan overholdelse af sagsbehandlingsreglerne kan styrke rollen som myndighedsperson og sikre mere kvalificerede afgørelser.
Hvem er dagen for?
Dagen er målrettet medarbejdere, der arbejder med konkret sagsbehandling inden for serviceloven og ønsker at styrke deres viden om sagsbehandlingsreglerne.
Det gælder særligt dig, der vil sikre, at dine afgørelser lever op til kravene om retssikkerhed og holdbarhed.
Hvad får jeg ud af dagen?
Du får et grundigt kendskab til de juridiske forhold, der sætter rammerne for den gode sagsbehandling, samt en større bevidsthed om, hvordan du omsætter reglerne til praksis. Derudover lærer du:
- Hvordan du kan systematisere dit arbejde med sagsbehandlingsreglerne
- Hvordan reglerne spiller sammen med de materielle regler
- Hvordan du kan sikre, at dine afgørelser er både lovmedholdelige og holdbare i praksis
Dagens Indhold
- Overblik over sagsbehandlingsreglerne: Hvad siger loven, og hvordan sikrer vi, at borgerens retssikkerhed opretholdes?
- Krav til helhed i sagsbehandlingen: Hvordan sikrer vi, at alle relevante aspekter bliver inddraget i afgørelsen?
- Samspil mellem sagsbehandlingsregler og materielle regler: Hvordan påvirker sagsbehandlingsreglerne afgørelsens kvalitet og holdbarhed?
- Arbejdet med konkrete cases: Hvordan anvender vi reglerne i praksis, og hvad skal vi være særligt opmærksomme på?
Hvordan vi går til værks
Temadagen er en kombination af faglige oplæg, casearbejde og diskussioner. Vi tager udgangspunkt i gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og anbefalinger. Deltagerne vil arbejde med konkrete cases og udforske, hvordan sagsbehandlingsreglerne kan anvendes aktivt for at sikre kvalificerede afgørelser.
Hvad tager du med hjem?
- Et solidt kendskab til sagsbehandlingsreglerne og deres betydning for kvalificerede afgørelser
- Konkrete redskaber til at arbejde systematisk med reglerne i din sagsbehandling
- Indsigt i Ankestyrelsens praksis og anbefalinger
- Øget tryghed i at sikre holdbare afgørelser, der tager højde for både regler og borgerens retssikkerhed
Har du spørgsmål eller ønsker I at hjemkøbe temadagen?
Temadagen udbydes også som hjemkøb til egen kommune, og kan skræddersyes så den passer præcis til jeres behov.
Hvis du ønsker at vide mere om temadagen eller andre muligheder for at sætte fokus på en professionel sagsbehandling, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Julie Riis.