Inspirationsdag: Ældreloven i virkeligheden – ikke i teorien

Inspirationsdagen er for dig, der arbejder seriøst med Ældreloven – og vil have den til at virke i virkeligheden, dvs. chefer, ledere, nøglepersoner og faglige drivkræfter i ældreområdet, som arbejder konkret med at omsætte Ældreloven til hverdagspraksis.

For mange er arbejdet allerede i gang. Spørgsmålet er ikke længere hvad vi vil – men hvordan vi får selvbestemmelse, tillid, civilsamfund, helhedspleje og forebyggelse til at fungere i en travl kommunal hverdag.

Nu er det vigtige arbejde startet: at omsætte intentionerne til hverdagspraksis og samtidig få det til at fungere i en travl organisation og hverdag.

På Inspirationsdagen samler vi erfaringer fra kommuner, der er i gang:

  • Hvad de har grebet anderledes an.
  • Hvor det blev sværere end forventet.
  • Og hvad de gerne ville have vidst fra start.

Det er ærlige fortællinger fra praksis – uden glansbilleder.

Praktisk information

Hvem kan du møde på dagen:

  • Centerchef i Bornholms Regionskommune, Louise Juel Pedersen 
  • Vicepræsident i Røde Kors, Anne Lerche Nordlund 
  • Greve Kommune
  • M.fl. 

Hvad kommer du til at opleve

Borgernær ledelse – erfaringer fra Bornholms Regionskommune

Skal ledere i hjemmeplejen selv møde borgerne? På Bornholm gør de. For det er ét af de greb, de bruger for at arbejde med borgernær ledelse. Men hvorfor egentlig gøre det sådan? Hvilken værdi giver det i praksis? Hvor har det været svært? Og hvad siger lederne selv til det? Det fortæller centerchef i Bornholms Regionskommune Louise Juel Pedersen om. 

Samarbejde med civilsamfundet – ifølge civilsamfundet

Kommunernes samarbejde med civilsamfundet er et pejlemærke i Ældreloven. Men hvordan ser det ud i virkeligheden? Fra civilsamfundets perspektiv? Det giver vicepræsident i Røde Kors Anne Lerche Nordlund et ærligt blik på.

Tværfaglige møder, der skaber værdi

Hvordan lykkes man med tværfaglige møder? Greve Kommune deler erfaringer – og det kommer især til at handle om struktur før, under og efter mødet, den faciliterende mødeleder og tydelige roller.

Hvad tager du med hjem?

  • Konkret indblik i, hvordan selvbestemmelse og borgernær ledelse praktiseres i hverdagen – ikke som hensigtserklæringer, men som faglige valg.

 

  • En fælles og skarpere forståelse af helhedspleje: Et forpligtende, koordineret tværfagligt samarbejde om borgerens mål, hvor roller, ansvar og bidrag står tydeligt.

 

  • Inspiration til, hvordan forebyggelse kan tænkes ind i hverdagen, frem for at blive et særskilt projekt.

 

  • Konkrete greb, værktøjer og refleksionsspørgsmål, der kan bruges direkte dagen efter – i dialogen med borgeren og i det tværfaglige samarbejde. 

Hvorfor deltage?

Fordi det her ikke er en temadag med flere slides om det, vi allerede ved.
Det er en dag med fokus på, hvordan vi får det til at fungere i praksis – også når tiden er knap, og opgaven er kompleks.

Hold
Startdato
Lokation
Venteliste
Pris
Tilmelding
Hold:
Inspirationsdag: Ældreloven i virkeligheden – ikke i teorien
Startdato:
Fra 27. maj. 2026
Lokation:
Nyborg
Venteliste:
Nej
Pris:
995,00 DKK