Overbygning: Juridisk tænkning og borgerinddragelse

Det her er virkelig en kompleks sag… Har du også tænkt sådan? Og hvorfor mon du brugte ordet kompleks? Var det borgers situation, der var kompleks? Var det fordi de kommunale rammer og organisering, lovgivningen og kommunikationsvejene ikke spillede sammen? Var det parternes modsatrettede ønsker, der gjorde sagen kompleks? 

Når sagen først er defineret som kompleks, igangsættes en uskreven regel om, at relationerne bliver anspændte, små detaljer vokser sig store, overblikket i sagen er væk, juraen spænder ben for de gode løsninger og afgørelsen trækker i langdrag. Sagen er ikke bare dilemmafyldt og besværlig, men er også blevet en belastning ressourcemæssigt! Og hvad gør du så? 

Borgeren er hverken kompleks, tung eller bøvlet

Hvad nu, hvis vi sagde, at ingen sager behøver at være komplekse? Det er nemlig vores påstand, at de komplekse sager ikke i udgangspunktet er komplekse. Borgeren er hverken kompleks, tung eller bøvlet.  

Det, der til gengæld ret ofte er kompleks, er vores organiseringer, og kompleksiteten stiger yderligere der, hvor der er uklar kommunikation, forventninger og rammevilkår. Det kan blive svært at afgrænse problemstillingen, finde ind til sagens kerne og samtidig have borgerens retssikkerhed for øje – de gode løsninger sættes skatmat, fordi reglerne synes uklare. 

Løsningen er juridisk, refleksiv tænkning og borgerinddragelse

På uddannelsen ’Juridisk tænkning og borgerinddragelse” får du viden, metoder og konkrete strategier til at: 
 

  • forebygge, at sagerne bliver komplekse. 
  • genvinde overblik over sager, der er blevet ”bøvlet” og finde tilbage til sagens kerne.  
  • tilrettelægge din sagsbehandling på forskellige niveauer af borgerinddragelses – alt efter hvad der giver mening i den enkelte sag.  
  • tilrettelægge din kommunikation med borgeren på en ”hjernesmart” måde.   


Formålet med uddannelsen er, at du udvikler evnen til at arbejde med juridisk tænkning, formidle budskaber tydeligt og tilpasse inddragelsen af borgeren efter det rette behov, så du kan genvinde overblik og finde vej tilbage fra kompleksiteten. Målet er, at du som deltager på uddannelsen, kan identificere, afgrænse og analysere en problemstilling med det formål at kunne bidrage til løsninger, der både tager udgangspunkt i de styrende rammer og borgerens ønsker for det gode liv. Det er, når vi forstår de juridiske begreber, at vi kan bruge de muligheder, lovgivningen giver.
 

Hvad siger vores kursister

”Jeg er blevet mere sikker på lovgivningen og har fået en øget bevidsthed om mine egne bløde punkter i min professionelle kommunikation. Jeg er blevet mere sikker som myndighedsperson.” 

”Jeg har fået gode værktøjer, som jeg kan bruge i arbejdet. Uddannelsen er virkelig godt tilrettelagt med veksling mellem konkret fagligt indhold og refleksion.” 

”Forløbet har styrket mig i myndighedsrollen. Det har givet mig viden om lovgivning, borgernes rettigheder, det relationelle, magtforhold, etiske aspekter og kommunikation. Det har givet mig mange refleksioner, som jeg kan tage med mig i mit arbejde og i samarbejdet med kollegaer.” 

Uundværlige kompetencer til gavn for både borgerne og de professionelle

Efter uddannelsen kan deltagerne:

Vi arbejder under hele forløbet med både deltagernes egne aktuelle cases og virkelighedsnære medbragte cases, som vi afprøver den lærte teori og værktøjer på i grupper og plenum. 

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen forløber over fem dage, fordelt på tre moduler (2 dage – 2 dage – 1 dag). 

Der vil være en opgave inden kursets start og ligeledes i perioden mellem modulerne. Opgaven inden uddannelsens opstart omfatter en sag fra kursistens egen praksis, der er eller har været vanskelig af forskellige årsager. Er I flere fra samme kommune, er I velkomne til at være sammen om denne opgave. 

Opgaven mellem modul 1 og 2 omfatter konkret træning i praksis af de lærte metoder og greb. 

Kurset er målrettet såvel medarbejdere med flere års erfaring med sagsbehandling – eventuelt ressourceperson for teamet eller afdelingen. 

Modul 1

Dag 1

Borgerinddragelse og refleksiv tænkning

Modul 2

Dag 3

Når sagen går i hårdknude – Greb til at navigere i kompleksitet

Modul 3

Dag 5

Casedag: Fra teori til praksis

Dag 2

Juridisk tænkning og medtode

Dag 4

Hjernesmart kommunikation

Praktik

  • Undervisningstiden er fra kl. 9.00 til kl. 15.30. Datoer og lokation kan du se på holdet du tilmelder dig. 
  • Der er fuld forplejning alle dage, og der vil være morgenbrød og kaffe hver morgen fra kl. 8.30 – 9.00. 
  • OBS! Overnatning er ikke inkluderet i vores uddannelse 

Hvem kan deltage?

Uddannelsen giver en central grundforståelse og -viden til alle, der arbejder som myndighedsperson indenfor det social– og sundhedsfaglige område. Med myndighedspersoner forstås visitatorer, sagsbehandlende terapeuter og øvrige professionelle, der træffer afgørelser indenfor sociallovgivningen. Uddannelsen henvender sig til de professionelle, der ønsker et mere indgående kendskab til de juridiske bestemmelser, sagsbehandlingskravene og samtidig få udviklet og styrket den faglige forståelse for arbejdet som myndighedsperson.

Hold
Startdato
Lokation
Venteliste
Pris
Tilmelding
Hold:
Hold 2541
Startdato:
Fra 4. nov. 2025
Lokation:
Middelfart
Venteliste:
Nej
Pris:
12.900,00 DKK

Se vores andre uddannelser

Basisuddannelse: God sagsbehandling i myndighedsarbejdet

Til dig, der enten er ny i myndighedsfunktionen eller som har brug for et øget kendskab til myndighedsrollen og -opgaven samt grundlæggende sagsbehandlingsmetoder og paragraffer.

Læs mere

Overbygning: Myndighedsrollen i et kommunikativt perspektiv

Til dig, der er optaget af professionelle samtaler i myndighedsrollen og som ønsker at udvikle din egen personlige kommunikation og samtalestrategier.

Læs mere

Sammen om borgeren – samarbejdet i faste teams

Er I klar til krav om øget borgerinddragelse, selvbestemmelse, frisættelse, tillid og tværfagligt samarbejde?   Vi tilbyder hjemkøb af et kompetenceudviklingsførløb, der klæder jer på til samarbejdet i de faste teams!

Læs mere