Tag hånd om konflikten

Der findes ingen hurtige løsninger på konflikter, men der findes gode strategier, vi kan lære. På denne temadag dykker vi ned i, hvordan konflikter opstår, og hvordan vi kan blive bedre til at håndtere dem – både i samtaler ansigt til ansigt og over telefonen.

Dagen fokuserer på at styrke dine færdigheder, så du kan tage hånd om konflikterne uden at miste dig selv eller den anden undervejs.

Hvem er dagen for?

Denne temadag henvender sig til medarbejdere, der ofte befinder sig i konfliktfyldte samtaler med borgere, pårørende eller kolleger eller samarbejds-partnere.

Hvad får jeg ud af dagen?

Deltagerne får indsigt i, hvordan konflikter opstår, og hvordan man kan håndtere dem på en professionel måde. Dagen byder på konkrete strategier, træning i konflikthåndtering og en dybere forståelse af de magtrelationer, der præger mange af disse samtaler.

Vi arbejder også med følelsesforvaltning – hvordan du tager hånd om dine egne reaktioner, så konflikterne ikke tager overhånd.

Hvem er dagen for?

Konfliktens anatomi

  • Forstå hvad en konflikt er, og hvordan den udvikler sig
  • Analyse af asymmetriske magtrelationer og deres betydning i konfliktsituationer

 

Konkrete konflikthåndteringsstrategier

  • Træning i strategier og kommunikationsgreb til at tage hånd om konfliktfulde samtaler
  • Hvordan du navigerer i modsatrettede interesser og brudte forventninger

 

Konflikthåndtering i telefonsamtaler

  • Særligt fokus på håndtering af konflikter i telefonsamtaler, hvor mange myndighedspersoner ofte møder borgerne

 

Følelsesforvaltning

  • Lær at tage hånd om dine egne følelser og reaktioner, så du bevarer roen og overblikket, selv i pressede situationer

Hvordan vi går til værks

  • Dagen vil være en kombination af teoretiske oplæg, plenumrefleksioner, praktisk træning og gruppearbejde
  • Der vil være masser af mulighed for at afprøve de præsenterede strategier i praksis og få feedback fra både instruktører og kolleger

Hvad tager du med hjem?

  • En værktøjskasse med konkrete strategier til at håndtere konflikter i hverdagen
  • Bedre forståelse af konfliktens anatomi og magtrelationernes betydning
  • Evnen til at bevare roen og styre dine egne reaktioner i konfliktfyldte situationer
  • Forbedrede færdigheder i konflikthåndtering, særligt i telefonsamtaler

Har du spørgsmål eller ønsker I at hjemkøbe temadagen?

Temadagen udbydes også som hjemkøb til egen kommune, og kan skræddersyes så den passer præcis til jeres behov.

Hvis du ønsker at vide mere om temadagen eller andre muligheder for at sætte fokus på professionelle samtaler, konflikthåndtering m.m. er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Louise Bojsen.