Videns- og praksiskurser til ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien

Vil I gerne styrke jeres evne til at støtte mennesker med psykiske udfordringer i at realisere deres håb, ønsker og drømme for fremtiden og leve meningsfyldte og selvstændige liv? 
 
Så er Substans og Social- og Boligstyrelsens kursustilbud til socialpsykiatrien og udsatteområdet noget for jer.
 
Kurserne er centreret omkring tilgangen ’borgeren ved roret’, som baserer sig på principperne omkring recovery-orienteret rehabilitering.
 
Kurserne har forskelligt format.  Nogle er såkaldte praksiskurser (varighed: fire-fem dage), videnskurser (varighed: én dag). Nogle kan afholdes i din egen organisation, mens andre er åbne kurser – enten med fysisk fremmøde eller online. Se mere nedenfor. 
 
Kurserne er finansieret af Social- og Boligstyrelsen og er derfor uden deltagerbetaling. Kurserne med fysisk fremmøde koster dog kr. 600 pr. deltager pr. dag.

Kurser om ledelse

Kurserne henvender sig primært til ledere på det specialiserede socialområde – fx tilbud og indsatser for mennesker med psykiske vanskeligheder, handicap eller komplekse sociale problemstillinger. Ledere forstås bredt: teamkoordinatorer, faglige ledere, afdelingsledere, områdeledere m.fl. – både med og uden formelt personaleansvar. Konsulenter, der understøtter ledelsesopgaven, kan også være med. 

Der er tre kurser med hver sit faglige tema, som hver især styrker ledelse på det specialiserede socialområde. På tværs af temaerne arbejdes der praksisnært med cases, refleksion og konkrete greb, som kan anvendes direkte i egen organisation. 

Der er stor værdi i at deltage flere sammen fra samme organisation – det styrker fælles sprog, forankring og mulighed for at omsætte læringen lokalt.

Kurserne afholdes i Aalborg, Middelfart og Roskilde.

Find det rette kursus for dig nedenfor og læs mere om tilmelding:  

Videnskursus om strategisk kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde

Få viden og værktøjer til at udvikle strategiske kompetenceudviklingsforløb, der skaber effekt i praksis. Bliv inspireret til at forbinde strategiske mål, motivation og fremtrædende problemer i praksis.

Læs mere

Praksiskursus om strategisk kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde

Styrk din evne til at forbinde strategi, læring og praksis. Du får redskaber til at udvikle kompetencer, der adresserer reelle problemer og skaber varig faglig udvikling.

Læs mere

Praksiskursus om faglig ledelse på det specialiserede socialområde

Styrk din faglige ledelse og skab fortællinger, der former udvikling, håb og retning sammen med borgere pårørende og medarbejdere.

Læs mere

Praksiskursus om ledelse af omstillinger på det specialiserede socialområde

Stå stærkere i ledelse af komplekse omstillinger. Kurset giver dig konkrete redskaber til at omsætte Borgeren ved roret til praksis med faglighed, retning og resultater.

Læs mere

Videnskursus om faglig ledelse på det specialiserede socialområde

På dette endagskursus kommer du igennem en borgerrejse-workshop med recovery-orienteret udvikling og samskabelse som omdrejningspunkt. Du får redskaber med hjem, som du kan bruge direkte i din ledelse.

Læs mere

Kurser for både medarbejdere og ledere

Kurserne har fokus på recovery-orienteret rehabilitering og henvender sig til jer, der arbejder med sagsbehandling, rehabilitering og borgerrettede indsatser- både som medarbejdere og ledere. De enkelte kurser giver viden og praksisnære greb til at arbejde med faglige tilgange og metoder, hvor borgerens perspektiv og deltagelse er centralt.

Kurserne er gratis. De er målrettet medarbejdere og udbydes som lokale kurser, der afholdes i jeres organisation, der kan rekvireres af jeres leder. I skal være mindst 20 og maksimalt 40 deltagere.

Find den rette uddannelse nedenfor og læs mere om tilmelding: 

Praksiskurser

På vores praksiskurser får I ikke blot viden om, men også praktisk erfaring med at anvende konkrete metoder og redskaber, der vil støtte jer i jeres daglige praksis. Disse kurser strækker sig over fem dage og inkluderer desuden et ledelsesmodul. 

Undervisningen tilpasses i høj grad til jeres hverdag ved hjælp af cases og jeres egne perspektiver. Derudover er I selv ansvarlige for lokaler og forplejning under kurset. 

Praksiskurserne er åbne for: 

  • Et eller flere socialpsykiatriske tilbud (op til fem tilbud samlet) 
  • Den samlede socialpsykiatri i en kommune eller anden organisation 

  

For at sikre det bedste udbytte og organisatorisk forankring forventes det, at der deltager mellem 15 og 40 personer på hvert kursus.  

Der er tilbydes et praksiskursus i recovery-orienteret rehabilitering og et praksiskursus i recovery og traumebevist tilgang.  



Videnskurser

På videnskurserne får I på én dag dybdegående viden om relevante temaer, fx relevant lovgivning, forskning og undersøgelser, centrale udviklingsinitiativer og dokumenterede metoder. En del af undervisningen vil også bestå af oplæg fra mennesker med levede erfaringer.  

Videnskurserne udbydes både som planlagte onlinekurser med tilmelding for enkeltpersoner, men vi kan også skræddersy kurserne til jeres specifikke behov. Hvis I er mindst 20 deltagere, kan I kontakte os, og vi arrangerer gerne et kursus, der er skræddersyet til jeres tilbud eller afdeling.

 

E-læring

Social- og Boligstyrelsen præsenterer et udvalg af gratis e-læringskurser, der kan gennemføres på dit eget tidspunkt og i dit eget tempo. 

Kurserne omfatter i alt syv moduler, der dækker emner som recovery-orienteret rehabilitering, borgernes udvikling og fremskridt samt uddannelse og beskæftigelse i socialpsykiatrien. 

Du kan nemt få adgang til e-læringsmodulerne via Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, så du kan begynde din læring med det samme og tilpasse det til din travle tidsplan. 

Har du spørgsmål til videns- eller praksiskurserne?

Tøv endelig ikke med at kontakte os med spørgsmål til både videns- og praksiskurserne, samt e-læring.

Andreas står klar til at besvare jeres spørgsmål, samt guide jer til at finde det kursus der passer bedst til jeres behov.