Webinar: Fra velfærdsstat til velfærdssamfund – sådan knækker vi koden til samarbejdet med civilsamfundet

Indhold:

Civilsamfundet rummer et kæmpe potentiale for fremtidens velfærd – men vi bruger det langt fra fuldt ud i dag. I stedet for at se civilsamfundet som en løs, frivillig “ekstra-hånd” må vi bevæge os fra en klassisk velfærdsstat til et reelt velfærdssamfund, hvor kommuner, borgere, pårørende og civilsamfundet skaber løsninger i fællesskab.

Det er netop dét, den nye ældrelov peger på med værdierne om styrkede partnerskaber, inddragelse af pårørende og tæt samarbejde med civilsamfundet. Men at lykkes kræver, at vi knækker koden til samarbejdet. Første skridt er et fælles sprog og en dybere forståelse af den kompleksitet, civilsamfundet består af – fra store organisationer til små lokale foreninger, frivillige fællesskaber, aktivister og pårørende.

Civilsamfundet fylder meget i det danske samfund: 90 % af danskerne er medlem af en forening, 41 % er frivillige, og civilsamfundet skaber værdi svarende til 2–3 % af BNP. Vigtigst af alt skaber civilsamfundet noget, som de færreste kommuner kan levere alene, nemlig fællesskab, tilhør og mening.

I dette webinar deler jeg, hvordan vi kan forløse det potentiale der ligger i at øge samarbejdet med civilsamfundet. Du får indsigt i, hvordan ældrelovens pejlemærker kan omsættes i praksis, viden om hvad det kræver af dig som leder af ældreområdet, konkrete eksempler fra kommuner der er på vej, og inspiration til, hvordan du selv kan styrke samarbejdet i dit arbejde.

Praktik

Hvornår: Torsdag d. 13. november

Tidspunkt: 9.30 – 10.30

Hvor: Online