Myndighedsrollen i et kommunikativt perspektiv

Vi har i Substans det seneste år set en stigning i efterspørgslen på at arbejde med borgerkommunikationen og kommunikationen i samarbejdsrelationerne. Vores efteruddannelse "Myndighedsrollen i et kommunikativ perspektiv" sætter fokus på professionelle samtaler med borgere og samarbejdspartnere.

Vi har i Substans det seneste år set en stigning i efterspørgslen på at arbejde med borgerkommunikationen og kommunikationen i samarbejdsrelationerne.

§ 83a kalder på andre typer af samtaler, og mange har oplevet sig udfordret i kommunikationen, når der skal ekstra fokus på borgerens formål og motivation. Samtidig kalder den helhedsorienterede sagsbehandling også på tværfagligt samarbejde og kommunikation på tværs af enheder og i eget team.

Uddannelsen er målrettet myndighedspersoner, der har flere års erfaring med myndighedsfunktionen på det sociale- og sundhedsfaglige område, og som ønsker efteruddannelse eller en formelt kvalificerende uddannelse. Som myndighedspersoner forstås visitatorer, sagsbehandlende terapeuter og sagsbehandlere.

Formålet er at styrke deltagernes kommunikative kompetencer i mødet med borgere, kolleger, i teamet og med tværfaglige samarbejdspartnere, sådan at de bedre kan:

  • Håndtere dilemmaer, konflikter og pres fra forskellige sider, og samtidig overholde og håndtere lovgivningen.
  • Støtte, hjælpe og bidrage til borgerens udvikling, så myndighedspersonen igennem kontakten og kommunikationen træffer de gode og rigtige afgørelser i borgerens sag
  • Finde borgerens motivation, og forhandle med såvel borger som samarbejdsparter, så det rehabiliterende sigte kan lykkes i praksis
  • Styre og lede samtalerne med borgerne og møder med samarbejdspartnere , så er meningsfulde og sikre fremdrift

Kontakt os gerne, hvis du/I ønsker at vide mere om uddannelsen eller andre muligheder for at sætte fokus på professionelle samtaler i myndighedskonteksten. F.eks. gennem andre metoder, særlige kommunikative temaer eller kortere forløb.