Temadag: Borgersamtaler på distancen
De digitale samtaler på distance kan være udfordrende, fordi vi mangler kropssproget, øjenkontakten - ja, selve kontakten og relationen til den anden er udfordret. Det er imidlertid ikke umuligt at gennemføre gode digitale samtaler - men det kræver en øget opmærksomhed på bl.a. de kommunikative virkemidler og kontakten til vores digitale samtalepartnere.
Der er så meget, vi som professionelle kan gøre for, at vores samtalepartnere kan mærke os igennem skærmen. Det og konkrete greb til både samtalestyring og god, tydelig kommunikation sætter vi fokus på på denne temadag. Vi tager vores egen medicin ved at gennemføre temadagen som et digitalt webinar.
På temadagen kommer du til at arbejde med:
- Medierede samtaler: Grundlæggende forudsætninger for effektfulde virtuelle møder.
- Facilitering af medierede samtaler: Teknikker til inddragelse, kontakt, engagement og samarbejde i det virtuelle rum.
- Træning i det tekniske set-up, så du føler dig helt tryg ved at lede et virtuelt møde.
- Introduktion til greb og strategier der understøtter tydelig kommunikation-
Dette kursus oprettes som åbent kursus, men vi har ingen kurser åbne netop nu. Kontakt os for at høre nærmere.
Dette kursus findes også som hjemkøb. Kontakt os for at høre nærmere.