Ledelseskommissionen anbefaler, at borgeren skal i centrum og at borgerperspektivet altid skal stå tydeligt i opgaveløsningen. Hør Caroline Howard Grøn, der er lektor i offentlig ledelse ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, åbne årskongressen og give os et indblik i, hvorfor ledelseskommissionen mener, at borger skal sættes endnu mere i centrum, hvilken værdi det giver og ikke mindst hvilken betydning, det kan få for myndighedsarbejdet.
Per Kloster, master i offentlig ledelse og organisatorisk coaching og Poul Nørgård Dahl, Ph.d. i Interpersonel Kommunikation i organisationer. Gennem mere end 15 år er der indsamlet eksempler og erfaringer, sammen med mange myndighedspersoner, med henblik på læring om kommunikationen i mødet mellem myndighedsperson og borger. Erfaringerne har været anvendt som baggrund for beskrivelsen af de 6 roller i myndighedspersonernes samtaler med borgere. Der udgives nu en bog om de 6 roller. Oplægget vil centrere sig omkring, hvordan rollerne kan sættes i spil i kommunikationen på forskellige måder. En vigtig pointe i oplægget er, at den kommunikative balancegang er medvirkende til, om samtalen opleves som god eller dårlig.
Per Kloster, master i offentlig ledelse og organisatorisk coaching og Poul Nørgård Dahl, Ph.d. i Interpersonel Kommunikation i organisationer. Gennem mere end 15 år er der indsamlet eksempler og erfaringer, sammen med mange myndighedspersoner, med henblik på læring om kommunikationen i mødet mellem myndighedsperson og borger. Erfaringerne har været anvendt som baggrund for beskrivelsen af de 6 roller i myndighedspersonernes samtaler med borgere. Der udgives nu en bog om de 6 roller. Oplægget vil centrere sig omkring, hvordan rollerne kan sættes i spil i kommunikationen på forskellige måder. En vigtig pointe i oplægget er, at den kommunikative balancegang er medvirkende til, om samtalen opleves som god eller dårlig.
Tendenser i tiden, som eksempelvis sammenhængsreformen, peger på en fremtid, der kalder på et endnu større fokus på helhedstænkning og sammenhængende borgerforløb. Den nye hovedlov skal skabe bedre rammer for en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer - blandt andet gennem én samlet borgerplan. Hvilken betydning kan tendenserne i tiden få for myndighedsrollen? Der vil med al sandsynlighed være efterspørgsel på nye roller i myndighedsfunktionen som en konsekvens af, at myndighedsopgaven forandres. I Substans har vi sammen med vores tænketank ’Fremtidens myndighed’ drøftet eksempler på forandringer i rollepaletten, som vi vil præsentere på årskongressen.
Karin Storr, partner i Substans, Ane Stenbak, juridisk konsulent i Københavns Kommune, Tatiana Hjort Sørensen, juridisk specialkonsulent i Aarhus Kommune. Lovgiver har via retssikkerhedslovens § 4 sat krav om, at borger skal inddrages ved sagsbehandlingen af egen sag. Men er bestemmelsen bare et pænt signal fra lovgiver, eller er der sanktionsmuligheder, hvis borgerinddragelse ikke sker? Har Ankestyrelsen en holdning til bestemmelsen og hvad er borgerinddragelse egentlig? Vi ser på lovgivers intentioner med retssikkerhedslovens § 4, Ankestyrelsens forståelse heraf og refleksion over, hvordan landets to store kommuner arbejder med borgerinddragelse.
Frikommuneforsøget, Én plan, giver kommunens forskellige fagpersoner mulighed for at samarbejde langt mere helhedsorienteret omkring den enkelte borger eller families samlede livssituation. Den nye hovedlov skal sikre helhedsorienterede indsatser og vil samle indsatser fra syv eksisterende love. Janne Koefoed, fra frikommunenetværket Én Plan, vil give sit bud på, hvorfor det giver mening at udarbejde en sådan hovedlov og vil i hovedtræk forklare, hvad loven består af. Janne vil give sit bud på, hvilke nye krav hovedloven potentielt kan stille til myndigheden.
Frikommuneforsøget, Én plan, giver kommunens forskellige fagpersoner mulighed for at samarbejde langt mere helhedsorienteret omkring den enkelte borger eller families samlede livssituation. Den nye hovedlov skal sikre helhedsorienterede indsatser og vil samle indsatser fra syv eksisterende love. Janne Koefoed, fra frikommunenetværket Én Plan, vil give sit bud på, hvorfor det giver mening at udarbejde en sådan hovedlov og vil i hovedtræk forklare, hvad loven består af. Janne vil give sit bud på, hvilke nye krav hovedloven potentielt kan stille til myndigheden.
Borgerinddragelse kan synes modstridende med andre kommunale idealer som økonomi og lovgivning, men spørgsmålet er, om det nødvendigvis behøver at være sådan? Styring bliver til overstyring, når der kun er meget lidt plads til den fagprofessionelle vurdering, og fleksibiliteten til at tilpasse løsningen til borgerens behov er stærkt begrænset. Risikoen er, at styringen skaber et krydspres, som gør det vanskeligt at inddrage borgernes behov i løsningen. Forsker, Tina Øllgaard Bentzen, fortæller i dette oplæg, at det involverer nogle ganske store rolleforandringer for myndighedspersoner, når der skal skabes en mere tillidsunderstøttende styring, som rent faktisk bliver en hjælp i forhold til organisationens kerneopgave.
I Billund Kommune har de lavet en organisationsændring, som skal understøtte, at borgeren sættes i centrum. Løsninger skal ikke længere være afgrænset til borgerens ansøgning, den enkelte medarbejders fagfaglighed eller paragraffer, men skal i stedet tage afsæt i et tværfagligt fællesskab, hvor man sammen med borgeren finder frem til den bedste løsning. Paragrafferne findes efter løsningen! Men stiller en sådan organisationsændring ikke nye krav til myndighedsmedarbejderne samtidig med, at det rykker ved forståelsen af myndighedsrollen? På workshoppen vil chef for voksenstøtteområdet, Pia Mejborn, sammen med en af hendes medarbejdere fortælle om organisationsændringen, udfordringer og succeser i forhold til at lykkes med det tværfaglige samarbejde og ikke mindst hvilke krav, det stiller til medarbejderne - for hvad siger de til det hele? Chef for voksenstøtteområdet, Pia Mejborn og medarbejder fra Billund Kommune.
At få indsigt i borgerens livsverden, sætte sig i de pårørendes sted og hjælpe med at afklare den enkeltes vision for det gode liv kalder på sociale og psykologiske kompetencer. På workshoppen deler to af Substans’ konsulenter ud af deres erfaringer fra mødet med landets myndighedsmedarbejdere og giver deres bud på hvilke nye kompetencer, det kræver at skabe reel borgerinddragelse. Workshoppen vil med udgangspunkt i videoklip og dilemmaer fra borgersamtaler lægge op til fælles drøftelser om nye kompetencer i fremtidens myndighedsrolle. Substans v. udviklingskonsulenter Louise Bjerre Bojsen og Stinne Have.
Sundhedscenterleder, Anne Sloth-Egholm, og myndighedsleder, Birgitte Laursen, vil på denne workshop dele deres erfaringer fra borgerinddragelsesprojekter i Horsens Kommune. Anne Sloth-Egholm og Birgitte Laursen fortæller, hvordan de oplever, at det kan ruske gevaldigt i fagidentiteten og skubbe de fagprofessionelle ud af deres komfortzone, når kommunen ikke bare taler om samskabelse og borgerinddragelse, men også handler på det. Sundhedscenterleder, Anne Sloth-Egholm og myndighedsleder, Birgitte Laursen fra Horsens Kommune.
Nærvær handler om at skabe en relation til et andet menneske. Desværre har nærvær ikke samme status som sved under armene. Mette Søndergaard, der er ergoterapeut og underviser i ældre og demens, erfarer en stor efterspørgsel efter viden og kompetencer, der kan sætte medarbejderne inden for social- og sundhedsområdet i stand til at skabe livskvalitet og fællesskaber for borgere med demens. På workshoppen vil Mette uddybe den påstand, at demensramte borgere selvfølgelig egner sig til borgerinddragelse. Én af Mette Søndergaards pointer er, at det handler om at flytte perspektivet og komme ud af fortællinger som: ”Det kan ikke lade sig gøre”, og ”Vores borgere er meget komplekse”. Mette Søndergaard, underviser og ergoterapeut.
Fredericia Kommune har åbnet journalen for borgerne. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for borgerne og de pårørende: De kan løbende følge med i deres sag og byde ind med kommentarer og spørgsmål. Men hvilke overvejelser har Fredericia Kommune gjort sig, før de åbnede journalen? Hvordan har det været for medarbejderne pludselig at skulle dokumentere og notere velvidende, at borgere og eventuelt pårørende kan læse alt, hvad de skriver? Har det krævet, at medarbejderne skulle erhverve nye kompetencer? Hvad har været godt ved at åbne journalerne - og hvilke udfordringer er og har der været? Fredericia Kommune: Visitationschef, Hanne Rasmussen og systemadministrator, Bodil Marie Grøn.
Fredericia Kommune har åbnet journalen for borgerne. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for borgerne og de pårørende: De kan løbende følge med i deres sag og byde ind med kommentarer og spørgsmål. Men hvilke overvejelser har Fredericia Kommune gjort sig, før de åbnede journalen? Hvordan har det været for medarbejderne pludselig at skulle dokumentere og notere velvidende, at borgere og eventuelt pårørende kan læse alt, hvad de skriver? Har det krævet, at medarbejderne skulle erhverve nye kompetencer? Hvad har været godt ved at åbne journalerne - og hvilke udfordringer er og har der været? Fredericia Kommune: Visitationschef, Hanne Rasmussen og systemadministrator, Bodil Marie Grøn.
Fredericia Kommune har åbnet journalen for borgerne. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for borgerne og de pårørende: De kan løbende følge med i deres sag og byde ind med kommentarer og spørgsmål. Men hvilke overvejelser har Fredericia Kommune gjort sig, før de åbnede journalen? Hvordan har det været for medarbejderne pludselig at skulle dokumentere og notere velvidende, at borgere og eventuelt pårørende kan læse alt, hvad de skriver? Har det krævet, at medarbejderne skulle erhverve nye kompetencer? Hvad har været godt ved at åbne journalerne - og hvilke udfordringer er og har der været? Fredericia Kommune: Visitationschef, Hanne Rasmussen og systemadministrator, Bodil Marie Grøn.
Fredericia Kommune har åbnet journalen for borgerne. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for borgerne og de pårørende: De kan løbende følge med i deres sag og byde ind med kommentarer og spørgsmål. Men hvilke overvejelser har Fredericia Kommune gjort sig, før de åbnede journalen? Hvordan har det været for medarbejderne pludselig at skulle dokumentere og notere velvidende, at borgere og eventuelt pårørende kan læse alt, hvad de skriver? Har det krævet, at medarbejderne skulle erhverve nye kompetencer? Hvad har været godt ved at åbne journalerne - og hvilke udfordringer er og har der været? Fredericia Kommune: Visitationschef, Hanne Rasmussen og systemadministrator, Bodil Marie Grøn.
Fredericia Kommune har åbnet journalen for borgerne. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for borgerne og de pårørende: De kan løbende følge med i deres sag og byde ind med kommentarer og spørgsmål. Men hvilke overvejelser har Fredericia Kommune gjort sig, før de åbnede journalen? Hvordan har det været for medarbejderne pludselig at skulle dokumentere og notere velvidende, at borgere og eventuelt pårørende kan læse alt, hvad de skriver? Har det krævet, at medarbejderne skulle erhverve nye kompetencer? Hvad har været godt ved at åbne journalerne - og hvilke udfordringer er og har der været? Fredericia Kommune: Visitationschef, Hanne Rasmussen og systemadministrator, Bodil Marie Grøn.