Ledelse af myndighed er lige nu også en ledelse af kulturforandringer. Ledere og chefer i landets myndighedsafdelinger er i fuld gang. Efter længere tid med distanceledelse og begrænset samskabelse er ledere og chefer i den grad optaget af samarbejdsstrukturer og kulturer med udførerne og på tværs af kommunens afdelinger. En række nye teamstrukturer og snitflader med udførende parter ser netop nu dagens lys.
Samtidig er mange i gang med at ombygge eller justere på beskrivelsen af myndigheds kerneopgave. Vi må nemlig spænde flere typer af sejl på skibet i myndighedsafdelingerne i disse år. Der blæser vinde til os omkring værdighed, effektivisering, rehabilitering, åben og faglig funderet dokumentation, borgerrettigheder, borgerinddragelse og plads til de individuelle skøn.
Derfor har vi på denne 10. årskongres valgt at sætte spot på Ledelse af Kulturforandringer. Vi inviterer ledere og chefer fra social og sundhedsområdet til en vandring både med krop, sind og intellekt for sammen at blive klogere på ledelse af kulturforandringer i myndighed.
”Kulturen spiser strategi til morgenmad” lyder et ofte brugt citat fra Peter Drucker. Men kulturen kan også være base for et stærkere samspil på tværs af enheder om implementering af strategien. Vi kan have mange former for kultur i myndighed. For eksempel en ”plads til forskelligheder-kultur”, en ”fag-kultur”, en ”nulfejls-kultur”, en ”modig-kultur”, en ”opsøgende kultur” eller måske en ”privatpraktiserende kultur”.
Med input fra en række forskere og dygtigere ledelsespraktikere i og udenfor kommunerne kaster vi lys over behovet for at gentænke rehabilitering og giver status på de økonomiske bundlinjer på myndighedsområdet. Herfra vil vi inspirere til og give greb til ledelse af kulturforandringer.
Vi glæder os to dage med masser af:
Næring til hjernen med indsigter fra forskere, ledelseseksperter, økonomer og dygtige praktikere
Gejst fra kollegaskabet og få inspirationer fra netværket
Tanke rum, via små gå-turer i skønne landskaber
Greb og værktøjer til ledelse
På årskongressen dykker vi ned i følgende konkrete spørgsmål:
Oplægsholderne er blandt andet:
Program følger snarest!
Tilmelding via linket her: https://substans-konsulenthus.dk/hold/aarskongres-2021/