Gratis praksiskurser, videnskurser og E-læring til Socialpsykiatrien!

I de kommende tre år får vi i Substans den ære, at skulle levere gratis videnskurser, praksiskurser og e-læring til ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien. Kurserne skal styrke samarbejdet mellem borger og medarbejdere via recovery-orienteret rehabilitering. Vi er super stolte over, at være blevet valgt af socialstyrelsen og sammen med lidt af et dream-team af praksiseksperter, glæder vi os til at invitere ind til læringsrum, med det mål at styrke samarbejdet mellem borgere og medarbejdere i hverdagen.

Vi glæder os til at skulle arbejde med fire spændende praksisfelter, hvor vi formidler både forskning og konkrete metoder til:

– At gøre borgerne til aktiv kaptajn og ligeværdig ekspert i en åben dialog mellem fageksperters viden og borgernes viden

– At forme fællesskaber og bygge bro til et liv forbundet med betydningsfulde andre i hverdagen eller i job og uddannelse

– At gøre mødet med myndighedspersoner i kommunen til et myndiggørende møde

– At forme koordinerede og sammenhængende indsatser på tværs af kommunens og regionens adskilte specialister.

 

Læs mere og tilmeld dig her: https://sbst.dk/nyheder/2020/nyt-kursustilbud-til-ledere-og-medarbejdere-i-socialpsykiatrien