Efteruddannelse

5. Myndighed i et ledelsesperspektiv

At lede myndighed er en særlig ledelsesopgave. Opgaven kræver forståelse for og understøttelse af medarbejdernes arbejde med helhedsorienterede og sammenhængende indsatser for borgerne. Samtidig stilles der krav om stram styring af økonomi og overholdelse af juridiske, politiske og organisatoriske rammer og målsætninger. Vi har udviklet et forløb til ledere, der ønsker større forståelse for myndighedens kerneopgave og nye perspektiver på de udfordringer og problemstillinger, man som leder indenfor social- og sundhedsområdet ofte støder på.

Vi gennemfører igen Substans’ lederudviklingsforløb om myndighedsledelse. Forløbet er målrettet ledere, som søger mere viden om det særlige ved at lede netop myndighed og myndighedsledelsesteams, som ønsker tid og rum fra den daglige drift til at arbejde mere strategisk med, hvordan de skal lede myndighed og samarbejde på tværs af fagområder om helhedsorienteret sagsbehandling.

Hvad enten du kommer selv eller sammen med kollegaer i dit ledelsesteam på myndighedsområder, vil der på forløbet blive mulighed for at arbejde både med det strategiske fokus for ledelsesopgaven med at skabe sammenhængende borgerforløb, og med den helt konkrete tilrettelæggelse af helhedsorienteret sagsbehandling – som f.eks. aftaler om fælles besøg, fælles afgørelser og svar, fælles borgerplaner, netværksmøder osv.

To tidligere deltagere siger om forløbet:

✔️ ”Alt indenfor visitation er nyt for mig, så jeg har suget til mig. Det var rart med indhold fra et rent ledelsesmæssigt perspektiv og også godt med en gennemgang af ny lovgivning og overordnede rammer”

✔️ ”Veltilrettelagt forløb med god vekslen mellem oplæg om ledelse af myndighed og jura, refleksion og erfaringsudveksling”

HVAD FÅR DU UD AF FORLØBET?

Formålet med forløbet er at styrke lederens myndighedsfaglige kompetencer ud fra et ledelsesperspektiv. Gennem forløbet vil der være fokus på, at:

  • skabe forståelse for de juridiske og socialfaglige principper for god sagsbehandling, som medarbejderne træffer afgørelser ud fra.
  • blive skarp på, hvordan man kan understøtte de enkelte medarbejdere i at bevillige rette hjælp med afsæt i lovgivningen og kommunens mål og serviceniveau.
  • håndtere dilemmaer, konflikter og pres fra såvel borgere, pårørende, politikkere, chefer og medarbejdere og samtidig overholde lovgivningen.
  • styrke den myndighedsfaglige identitet som leder gennem kendskab til specifikke opgaver og BUM-styringens udvikling gennem tiden.
  • erfaringsudveksle i et netværk af myndighedsledere fra hele landet.

 

HVAD INDEHOLDER FORLØBET?

Forløbet er tilrettelagt med fire dage med praksisrelaterede refleksionsøvelser i mellemperioden.

HVEM KAN DELTAGE?

Forløbet er målrettet alle, der har en ledelsesrolle på det social- og sundhedsfaglige område, og som ønsker større viden og faglige kompetencer indenfor ledelse af myndighed. Du kan komme selv eller sammen med dit ledelsesteam.

HVEM ER ANSVARLIGE FOR FORLØBET?

Deltagerne vil møde højt specialiserede konsulenter med viden og kompetencer indenfor myndighedsudøvelse og ledelse i kommunal forvaltning, organisation, forhandling og kommunikation. På forløbet vil du kunne møde:

// Partner i Substans, Charlotte Neimann Kjær, cand.phil. i kommunikation og MPG

// Partner i Substans, Karin Storr, cand.jur.

// Chefkonsulent, Rikke Asmussen, cand.scient.pol.

 

Prisen er inkl. internatophold og fuld forplejning. 

Åbne kurser

Dette kursus oprettes som åbent kursus, men vi har ingen kurser åbne netop nu. Kontakt os for at høre nærmere.