Kursus

Temadag: Den borgervenlige afgørelse

Vil I være skarpere på at skrive jeres afgørelser med borgeren i fokus og samtidig nedbringe antallet af hjemvisninger i jeres kommune? Så er denne temadag lige noget for jer! På denne temadag går vi i dybden med rammerne for den borgervenlige afgørelse. Vi stiller skarpt på de lovmæssige krav til den gode afgørelse med fokus på borgerinddragelse, juridisk argumentation og borgervenligt sprog. Vi kigger på afgørelsernes opbygning, hvilke oplysninger, som skal indgå, og vi tager kampen op med kommuneord og kancellisprog.

I Substans har vi to påstande;

  • Afgørelser skrives ofte med Ankestyrelsen som modtager, og ikke med øje for de borgere, som rent faktisk er modtager
  • Flere hjemvisninger kunne være undgået ved mere fokus på sammenhæng, struktur og borgerinddragelse i begrundelserne

På denne temadag arbejder vi derfor aktivt med de forskellige dele af afgørelsen og stiller skarpt på, hvorfor elementer som overskrift, indledning og lovgrundlag er vigtige for, hvordan borgerne modtager og forstår en afgørelse. Dagen tager udgangspunkt i Ankestyrelsens anbefalinger og vil være krydret med kommunikationsfaglige tips og tricks til god og borgerrettet skriftlighed.

Hele dagen igennem vil det være muligt at komme med jeres egne spørgsmål eller eksempler fra egne sager, så vi sammen former en temadag, som bliver relevant og yderst brugbar i praksis.

 

HVEM ER TEMADAGEN MÅLRETTET?

Temadagen er for jer, som arbejder med konkret sagsbehandling på det specialiserede socialområde.

 

HVEM KONTAKTER JEG?

Hvis du ønsker at vide mere om temadagen eller andre muligheder for at sætte fokus på en professionel sagsbehandling, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Julie Riis på 5166 4670 eller Julie@substans-konsulenthus.dk.

 

Temadagen foregår primært som hjemkøb. Dagens indhold og længde kan tilpasses, og vi kan sætte fokus på særlige udfordringer, som jeres kommune står med.

Et program for dagen kunne eventuelt se sådan ud.

 

Program for dagen

Kl. 9.00-9.30                 Velkommen og præsentation af dagens formål og indhold

Kl. 9.30-10.30              Introduktion til den borgervenlige afgørelse

Kl. 10.30-10.45            Pause

Kl. 10.45-12.00            At omsætte helhedsorienteret sagsbehandling til en helhedsorienteret afgørelse

Kl. 12.00-12.45            Frokost

Kl. 12.45-13.15            Afgørelsens opbygning, sprog og indhold

Kl. 13.15-14.00            Casearbejde med fokus på borgerinddragelse

Kl. 14.00-14.15            Pause

Kl. 14.15-15.15            Vi fortsætter casearbejdet og træffer den gode afgørelse

Kl. 15.15-15.30            Opsamling og afrunding

 

Åbne kurser

Dette kursus oprettes som åbent kursus, men vi har ingen kurser åbne netop nu. Kontakt os for at høre nærmere.

Hjemkøb

Dette kursus findes også som hjemkøb. Kontakt os for at høre nærmere.


Kontakt

Kursusadministration
adm@substans-konsulenthus.dk
+45 23 10 15 55