Du kan nu tilmelde dig to nye temadage om konflikthåndtering
og mødeledelse

Tænd for forbindelsen og løs konflikten. Få mere viden på temadagen: Konflikthåndtering. Der findes intet quick fix Vi kan lige så godt sige det med det samme: Der findes ingen universalnøgle eller standardformuleringer, der kan løse enhver konflikt. Vi er også temmelig trætte af det. Det er imidlertid ikke det samme, som at der ikke er noget at stille op, når uenighederne melder sig, pulsen stiger og følelserne stikker afsted med én.

Gearskifte og overblik i samtalen
Det er ikke nemt at navigere i professionelle samtaler med modsatrettede interesser og rammer der ikke er til forhandling. Der kan nemt opstå brudte forventninger og skuffelse, ønsker der ikke kan imødekommes og konflikt. Men gennem træning af forskellige strategier og kommunikationsgreb, kan vi blive bedre til at navigere i og tage hånd om de konfliktfulde samtaler – og endda samtidig passe på både os selv og den anden, hvad end det er en kollega, samarbejdspartner eller borger.

På temadagen kommer vi til at se nærmere på betydning af den asymmetriske magtrelation i forhold til konflikthåndtering. Vi skal arbejde med det, vi kalder konfliktens anatomi, nemlig hvad er en konflikt og hvordan fungerer den. Alle deltagere på temadagen går hjem med en række strategier til, hvordan vi kan tage hånd om konflikten. Vi kommer også ind omkring konflikthåndtering i telefonsamtaler, da vi ved, at det for mange myndighedspersoner er her, de primære samtaler foregår. Endeligt skal vi også se nærmere på begrebet ”følelsesforvaltning”, og hvordan vi kan tage hånd om vores egne følelser og reaktioner i konflikten.

Praktisk om temadagen

  • Dagen bliver en god kombination af teoretiske og faglige oplæg, plenumrefleksioner, træning i praksis (ingen rollespil, bare rolig) og gruppearbejde.
  • Der vil være fuld forplejning – dvs. morgenmad, frokost, lidt sødt og the/kaffe hele dagen.
  • Undervisningen er fra 8.00-14.30.
  • Der er fysisk fremmøde og temadagen afholdes i både Aarhus og København i 2022.
  • Temadagen er målrettet myndighedspersoner, men alle der har interesse for emnet er velkomne.
Læs mere og tilmeld dig temadagen her

Kunsten at lede et møde med energi
og fremdrift – og borger for bordenden

Der er behov for dygtige mødeledere, når I som kommune skal kunne tage afsæt i borgernes drømme og skabe løsninger, der er enkle og overskuelige. Løsninger, hvor borgerne så hvidt muligt er kaptajn, fremfor passiv passager, og hvor I som professionelle yder støtte i et tæt samspil mellem mange specialister i og udenfor kommunen. Det kræver dygtige mødeledere, når der skal formes løsninger på tværs af budgetter, lovgivninger og faglige perspektiver. ​Kom med på vores temadag og bliv en endnu bedre mødeleder end i dag.

God mødeledelse er situationsbestemt
I Substans er vi slet ikke i tvivl: Der findes ikke én strategi eller model til god mødeledelse. Vi har i mange år undervist og trænet mødeledere, og vi kommer ikke med ét fast koncept til mødeledelse. Den gode mødeleder kan afhængigt af situationen vælge forskellige måder at lede mødet på. Vi introducerer tre grundlæggende mødelederpositioner, mødelederen kan indtage og en række understøttende kommunikationsgreb. Bagved de tre mødelederpositioner ligger nyeste viden om recovery orienteret rehabilitering, dialogisk samtale og motivation. De tre positioner kalder vi ”problemorienteret”, ”løsningsorienteret” og ”dialogorienteret”​.

Praktisk om temadagen

  • Dagen bliver en god kombination af teoretiske og faglige oplæg, plenumrefleksioner, træning i praksis (ingen rollespil, bare rolig) og gruppearbejde.
  • Der vil være fuld forplejning – dvs. morgenmad, frokost, lidt sødt og the/kaffe hele dagen.
  • Undervisningen er fra 8.00-14.30.
  • Der er fysisk fremmøde og temadagen afholdes i både Aarhus og København i 2022.
  • Temadagen er målrettet myndighedspersoner, men alle der har interesse for emnet er velkomne.
Læs mere og tilmeld dig temadagen her