Efteruddannelse: Koordinerede social- og sundhedsindsatser i borgerforløb

En meget stor del af det at få det bedre eller at kunne mestre sygdom, er at vi som kommune kan gøre forløbet overskueligt, håndterbart og meningsfuld. I Substans har vi derfor givet vores overbygningsuddannelse i Helheds og sammenhæng et boost med mere fokus på forståelse for og greb til forebyggelse og sundhedsfremme. Her får du en kort introduktion til uddannelsen om koordinerede social og sundhedsindsatser i borgerforløb.

Hvad fortæller kursisterne om uddannelsen

Jeg er blevet meget mere opmærksom på hvordan jeg konkret kan inddrage borgere og pårørende. Hvordan jeg kan arbejde med drømme, eller frustrationer og samtidig være indenfor rammerne i kommunens servicestandarder”

Jeg har fået en række redskaber både til at tage temperaturen på det tværfaglige samspil og til at facilitere det tværfaglige samspil, så vi har en plan og en fælles retning i komplekse sager.”

Det handler om at se lytte og forstå

”Det skal være mit mål, som kommunen arbejder efter og tydeligt, hvad planen er, hvad min rolle er som borger og hvad får jeg støtte til. Og så betyder det meget, at møde et menneske i systemet, som kan se mig og mine pårørende i øjnene og forstår min situation” . Sådan helt enkelt fortæller mange borgere os, at de ønsker kontakten (se blandt andet Helle Max Martin ”Oplevelse af sammenhæng i den kommunale pleje og hjælp, VIVE 2021). Men lige præcis det er en udfordring, når mange specialister i pleje, hjælpemidler, sygepleje, træning og pædagogisk støtte skal koordinere en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. For hvad kan vi egentlig love, hvad er akut og mindre akut og hvordan sammensætter vi den rigtige løsning, når det er er sammenspil på tværs af fagområder. På uddannelsen lærer du at balancere borgers drømme med lovgivningens rammer og mulighederne i kommunen.

Det handler om at gentænke rehabilitering

Seneste forskning om forebyggelse og sundhedsfremme peger på behovet for at genbesøge vores forståelse af rehabilitering. Dette med et fornyet fokus på borgeren som aktiv kaptajn i eget liv og det at kunne bygge på borgers håb, drømme, sorg eller frustration. Det fornyede fokus er også på brugen af frivillighedssamfundet og vigtigheden af at være forbundet med andre og det at forstå myndighedsopgaven som brobygger ud af kommunen. På uddannelsen bliver du klædt på med en fornyet sundhedspædagogisk og juridiske forståelse for og greb til rehabilitering.

Det handler om at kunne facilitere tværfaglige løsninger

Som myndighedsperson spiller du en stor rolle i forhold til at koordinere og sikre rød tråd i borgerforløbet. Det gælder både i arbejdet med udredninger, afgørelser og ved opfølgning på eksisterende indsatser. Det er intentionen med lovgivningen, at vi som kommune skal kunne tilbyde borgerne én samlet plan, én udredning og én samlet afgørelse. Som myndighedsperson har du derfor en rolle som procesleder, facilitator af tværfaglige drøftelser, konfliktmægler og mødeleder i netværk af borgere, pårørende og professionelle. På uddannelsen bliver du klædt på til rollen som koordinator og procesleder.

Kommende hold

Derudover har du mulighed for at tilvælge uddannelsen som diplommodul. Substans samarbejder med Københavns Professionshøjskole om diplommodul fra studieordningen “Modul Rs31: Sundhedsindsatser og -begreber i praksis”, som svarer til 10 ETCS-point.

Læs mere om efteruddannelsen “Koordinerede social- og sundhedsindsatser i borgerforløb” her: https://substans-konsulenthus.dk/kursus/helhed-og-sammenhaeng-i-borgerforloeb-trin-2/