Årsmøde 2018 – Kan fremtidens myndighed styres?
Materialer fra årsmødet:
- Leon Lerborg – Styringsparadigmer
- Dorthe Lykke Jensen – Opgaver i fremtidens myndighed
- Søren Voxted – Faglig ledelse
- Annemarie Zacho-Broe – Styring i Fredericia
- Rikke Ø. Asmussen – Styring på tværs af myndighedsenheder – Sammenhængende borgerforløb i Furesø Kommune
- Maj Morgenstjerne – Styring af nye indsatser som udføres i samarbejde med frivillige
- Claus Nygaard – Fremtidens styring og ledelse
Den kommunale opgaveløsning på sundheds og socialområdet undergår i disse år store forandringer. Økonomien er under pres, og samtidig øges fokus på større viden om effekt af de indsatser, der sættes i værk. Ny velfærd sættes mere og mere på dagsordenen, og mange kommuner er ved at udvikle nye indsatser og arbejdsgange, der matcher de nye krav, som ny velfærd stiller. I Substans oplever vi, når vi er ude i kommunerne, at overgangen fra ét paradigme til andet kan være udfordrende – bl.a. i forhold til at skulle navigere i et væld af styringsinstrumenter og få styr på udgifter, medarbejdere, ydelser og indsatser, kultur, samarbejdspartnere, udvikling osv.. Det stiller også nye krav til de offentlige ledere!
Som eksempel samskabes indsatser og politikker mere og mere med borgere, pårørende, frivillige såvel som lokalområder. Ny velfærd og samskabelse stiller endvidere krav til dialogen med den enkelte borger i den konkrete sagsbehandling. Spørgsmålet er, hvordan de offentlige ledere kan skabe en fornuftig styringsdialog, der sætter os i stand til reelt af drøfte de mange krav og dilemmaer, der knytter sig til ny velfærd?
Et andet eksempel er helhedsorienteret sagsbehandling, der vel at mærke længe har været et krav, men forventningerne til, hvad det vil sige i praksis, er skærpet. Fælles afgørelser på tværs af afdelinger stiller øgede krav til dialogen og nedsmeltning af søjletænkning. Kravene til helhed og sammenhæng kalder i den grad på samarbejde på tværs af myndighedsafdelinger, nye organiseringsformer og måske fælles budgetter. Hvordan styrer vi klogt og kompetent, når kravene om samarbejde er stigende på tværs af de kommunale forvaltningsafdelinger?
Derudover stiller den rehabiliterende tilgang krav til en samarbejdede BUM. Der holdes flere opstartsmøder med visitatorer og forløbskoordinatorer, og mange steder er fastlagte møder med besøg fra myndigheden hos udførerne også opprioriteret. Samtidig er det økonomiske råderum ikke blevet større, og der er forsat fokus på effektiv og klog anvendelse af de knappe ressourcer. Spørgsmålet er er, hvordan vi bedst leder i et potentielt krydspres fra modsatrettede interesser?
På det 7. årsmøde har vi i Substans altså sat os for, sammen med landets myndighedschefer og -ledere og nogle af de klogeste hoveder på feltet, at undersøge, hvordan forandringer i velfærd og myndighedsopgaven påvirker styring af myndigheden. Vi stiller spørgsmålet: kan fremtidens myndighed ledes? Og i givet fald, hvordan?
Årsmødets ledetråde er:
- Hvordan styrer vi i klogt den (måske?) øgede kompleksitet, hvor kravene er stigende og ressourcerne faldende?
- Hvordan leder vi bedst i et stort krydspres fra modsatrettede interesser?
- Hvordan skaber vi en fornuftig styringsdialog, der sætter os i stand til reelt af drøfte de mange dilemmaer, der knytter sig til ny velfærd?
- Hvilke krav til ledelse af fremtidens myndighed kalder de nye former for styring på?
