Det specialiserede familieområde
– børn og unge

Vores udviklingsforløb søger samlet mod at styrke myndighedssagsbehandleres kompetencer i forhold til på systematisk vis at udføre de socialfaglige opgaver, der er igennem et sagsforløb.

Konsulentydelser

Flere børn og unge får diagnoser som ASF og ADHD, ligesom mange har angst og selvskadende adfærd. Samtidig ses en tendens til, at flere børn og unge ikke kan rummes i de almene tilbud om fritid og skole.

Samlet giver det et pres på det specialiserede sociale børne- og familieområde. At tage vare på børnenes og familiernes trivsel og udvikling kræver:

  • At myndighed skal handle på de indkomne underretninger, gennemføre børnefaglige undersøgelser og iværksætte foranstaltninger inden for korte tidsfrister.
  • At børn og forældre kan få både rådgivende, forebyggende og specialiserede indsatser med en klar ressourceorienteret og netværksinddragende tilgang. Der er typisk mange overgange og mange samarbejdspartnere involveret.
  • At indsatsen i forhold til familien sker i en tæt koordinering på tværs af myndighed, skole, dagtilbud, PPR, jobcenter, voksensocialområdet, hjælpemiddel og psykiatrien.

Om Substans

I Substans tilbyder vi en række udviklingsforløb, temadage og konkret sagssparring, som tager udgangspunkt i jeres mål og udfordringer. Vi har mange års erfaring indenfor social- og sundhedsområdet, og vores konsulenter kender til praksis og hverdagen i kommunerne. Nedenfor kan du se mere konkrete eksempler på vores ydelser.

Udviklingsforløb – Sammenhæng og helhed på tværs

I Substans ved vi at et tæt koordineret samarbejde omkring børn og familier kræver klare aftaler om roller og ansvar mellem myndighed og de øvrige involverede parter. Familierne er ofte i kontakt med flere instanser, og det kræver helhedsorienteret sagsbehandling på tværs. Både i forhold til børn og unge er myndigheds samarbejdspartnere enten andre myndighedsfunktioner som jobcenter, sundheds- og voksenområdet eller specialiserede konsulenter fra Familiehuse eller private tilbud. Vi har erfaring med udvikling og konkret træning af tværgående sagsbehandlingsforløb og det gode samarbejde mellem myndighed og udfører.

Udviklingsforløb – Styring & Organisering

I Substans har vi mange års erfaring med myndighedsarbejdet, og hvad rollen som myndighedsperson kræver. Vi ved, at der er høje krav om kvalitet, effektivitet og ensartet praksis på børneområdet. Økonomiske nøgletal, data om tilgang og afgang og en forankret faglig strategi er vigtige elementer i arbejdet med styring og udvikling af området, både hvad angår myndighed og tilbudsvifte. Substans har erfaring og kan bistå med konkrete aktiviteter som fx sammenlægning eller nyetablering af afdelinger og funktioner, arbejdsgange og sagsflow, budgetanalyser samt at styrke den netværksorienterede tilgang.

Temadage

I Substans har vi gode erfaringer med afholdelse af temadage for myndighed om konkrete målrettede emner. En temadag giver jer et fælles vidensniveau og et grundlag for etablering af en ensartet praksis. En temadag kan fx omhandle det at skrive den rigtige afgørelse eller centrere sig om udvalgte bestemmelser i serviceloven fx §§ 95-96, §§85-85 eller hjælpemidler og forbrugsgoder.

Sagssparring

I Substans kan vi bistå med juridisk sparring i borgersager. Det kan være, når I har brug for input udefra i konkrete komplekse samarbejdsforløb, eller når I ønsker at undersøge og fastlægge jeres praksis på et område. Sagssparringen kan suppleres med udvikling af sagsguides, der understøtter ensartet sagsbehandling. Substans kan også bistå med etablering, facilitering og guides til hvordan I selv systematisk driver netværksrum, der understøtter fælles praksis i hverdagen.

Borgeren i centrum

Vi samarbejder med stærke underviserprofiler med erfaring i Åben Dialog samt fra Randers Recovery Skole. Vi har erfaringer med at styrke arbejdet med recovery-orienterede rehabilitering ved at koble til fire bærende værdier: Personorientering, personinvolvering, selvbestemmelse og håb/potentiale for udvikling.

Brug af peers

Flere og flere kommuner arbejder med brugen af peers som en væsentlig del af recovery-processen og som en effektiviseringsstrategi, så ressourcerne bruges bedst muligt på området. Kontakt os for blandt andet at høre om et meget spændende tiltag vi er en del af i Københavns Kommune på det udsatte børneområde.